En mand døde og yderligere ni blev bragt til intensiv behandling fredag, efter at Storbritannien er ramt af et af de værste udbrud af Legionærsyge i verden. Det er konstateret, at 19 personer har sygdommen, mens 36 viser stærke kliniske tegn, siger sundhedsmyndighederne. Den døde var en ældre mand i den nordengelske by Barrow-in-Furness. Udbruddet i Storbritannien kommer samtidig med et uafhængigt udbrud i det nordlige Sverige, hvor en mand fredag blev fundet død under bruseren i en offentligt svømmehal i byen Malmberget.
Slemt udbrud af Legionærsyge i England
Lyt til artiklen