Den japanske ølgigant, Kirin Brewery, meddeler lørdag, at det har genskabt en 4.000 år gammel egyptisk øl ved at følge en opskrift, som var afbildet på væggene i antikke gravkamre fra perioden mellem 2650 og 2180 f. Kr. Øllet er ifølge bryggeriet mørkebrunt, har en stærk, syrlig smag og et alkoholindhold på omkring 10 procent. Alkoholstyrken i nutidige øl ligger mellem 4,5 og 5,5 procent. 'Øllet indeholder begrænsede mængder kulsyre og har ikke noget skum. Den har et større indehold af mælkesyre end moderne øl. Det skyldes, at den er brygget ved hjælp af mælkesyrning', oplyser bryggeriet.
Japansk bryggeri leverer antik egyptisk øl
Lyt til artiklen