Verden sætter rekord i antal demokratier

Demokratiet går sin sejrsgang verden over. Med 140 lande, der med mellemrum afholder valg med deltagelse af flere partier, er der nu sat en verdenshistorisk rekord i demokrati. Samtidig falder antallet af diktaturer støt og roligt. Skrøbelige demokratier De reelle tal er imidlertid noget anderledes. Mange af de nye demokratier, der opstod i 1980'erne og 1990'erne, er mere eller mindre åbenlyst begyndt at falde tilbage til mere autoritære styreformer. I Zimbabwe har der f.eks. været en slags valg mellem flere partier - men det betød ikke, at den siddende præsident Robert Mugabe gav befolkningen mulighed for at vælge en ny leder. 82 er helt ægte Fraset de 106 lande, der stadig begrænser borgernes fundamentale politiske og civile rettigheder, er der kun 82 ægte demokratier, der dækker 57 pct. af verdens befolkning, fremgår det af årsrapporten fra FN's udviklingsprogram. Men det er også mere end nogensinde før. I 1985 levede kun 38 pct. af verdens befolkning i et ægte demokrati. De ægte demokratier er her defineret som lande, der ikke bare afholder valg, men som også respekterer menneskerettighederne, den fri presse og et uafhængigt retssystem. 26 diktaturer Denne definition placerer 39 lande et sted mellem demokrati og diktatur, mens antallet af rent autoritære regimer er faldet støt og sikkert fra 67 i 1985 til 26 i år 2000. FN's udviklingsprogram, UNDP, er imidlertid bange for, at demokratibølgen har toppet og er på vej tilbage igen. Og det har fået organisationen til at sætte fokus på spørgsmålet. Overset »Tidligere har vi kun fokuseret på vækst og udvikling, herunder uddannelse og sundhed. Men demokrati, frihed og deltagelse i samfundslivet er en lige så vigtig del af den menneskelige udvikling. Det har vi hidtil overset«, erkender den nordiske direktør for FN-udviklingsprogrammet UNDP, Poul Grosen. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) er glad for, at der i år er sat fokus på demokratiet. Rapporterne fra UNDP har traditionelt vist sig at have betydelig gennemslagskraft som dagsordensætter i den internationale debat, konstaterer udenrigsministeren, der siger, at den politiske kobling mellem demokrati og udviklingshjælp bliver stadig klarere. Skarp kurs Danmark har på egen hånd indført en ny og skrappere danske kurs over for regimer, der systematisk ignorerer menneskerettighederne og de demokratiske spilleregler. De vil få den økonomiske bistand sat ned eller helt fjernet. Samtidig lægger Per Stig Møller imidlertid vægt på den gulerod, der efter planen skal blive en del af en Global Pagt på verdenstopmødet i Johannesburg senere i år. Her vil han på EU-landenes vegne love mere bistand og bekræfte løftet om at nå op på 0,7 pct. af bruttonationalproduktet. »Men det, landene i syd skal lægge på bordet, er demokrati og god regeringsførelse«, understreger han. FN bliver UNDP-direktør Poul Grosen vil ikke tage stilling til, om den danske sanktionspolitik er den rigtige vej at gå. »Jeg vil ikke kommentere de enkelte medlemslandes beslutninger. Mit svar må vel ligge i, hvad vi selv gør. Og FN forbliver jo altid i landene«, siger Poul Grosen. »Om nogle år vil vi være i stand til at måle effekten af strategien. Så vil vi kunne se, om det virker efter hensigten, og de pågældende lande begynder at optræde mere demokratisk i forhold til de regimer, hvor donorerne er blevet«, tilføjer han.