Den arabiske region udnytter ikke kvinders evner nok

Den arabiske regions tiltro til kvinders evner er den laveste i verden ifølge undersøgelsen 'Arab Human Development Report', som FN's Udviklingsprogram, UNDP, har lavet om 22 arabiske lande. Undersøgelsen, der blev omtalt i Politiken tirsdag, viser, at de 22 arabiske lande, der alle er medlemmer af Den Arabiske Liga, generelt set er rigere, end de er udviklet. Selv om landene besidder mange ressourcer, benyttes de ikke fuldt ud. Kvinder har ikke samme rettigheder De arabiske kvinder besætter kun 3,5 procent af sæderne i de arabiske landes parlamenter, mens kvinderne i for eksempel det sydlige Afrika tegner sig for 11 procent af pladserne, og de latinamerikanske kvinder sidder på knap 13 procent af de politiske taburetter. I mange lande har kvinderne ikke de samme rettigheder som mændene og er ikke berettiget til hverken at stemme eller at stille op til en politisk post. Hver anden arabisk kvinde kan hverken læse eller skrive, hvilket holder kvinderne væk fra arbejdsmarkedet, som i øvrigt er præget af høj arbejdsløshed - 15 procent af en samlet befolkning på 280 millioner. »Diskriminationen af kvinder, arbejdsløsheden samt det uddannelsesmæssige underskud skal vendes. Det er umuligt for en region at udvikle sig, hvis det fortsætter. Intet land, ingen region har oplevet fremgang og vækst med kun mænd«, siger den ansvarlige for FN-undersøgelsen, Zahir Jamal. Fremgang trods alt Trods de dystre udsigter har der været fremgang. Antallet af arabiske kvinder, som kan læse og skrive, er tredoblet siden 1970. »Det er værd at hæfte sig ved, at kvinderne i stigende grad kommer i uddannelse. Man skal slå koldt vand i blodet og håbe på, at det vil kunne mærkes på arbejdsmarkedet efter en årrække«, siger kultursociolog Lene Kofoed Rasmussen, som har beskæftiget sig med arabiske kvinders engagement i politiske og religiøse bevægelser. Afsæt i storbyerne Lene Kofoed Rasmussens oplevelse i forbindelse med sit arbejde i de arabiske lande er, at kvindernes udvikling især kan mærkes i de store byer. »Der har faktisk været en rivende udvikling for kvinder de seneste 10-20 år i storbyerne, og hvis man ser på de uformelle økonomier. Kvinder deltager i stigende grad i socialt arbejde, i foreningsarbejde, og i både religiøse og sociale fora deltager flere og flere kvinder. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke er problemer på andre niveauer. Men det er her, man kan se potentialerne og en positiv udvikling«, siger kultursociologen. I Jordan blev mindstealderen for giftermål for nylig hævet fra 15 år for kvinder og 16 for mænd til 18 år for begge køn. Personer, der gør sig skyldige i såkaldte æresforbrydelser, skal dømmes som drabsmænd, og kvinder står ifølge loven nu bedre efter en skilsmisse. I Egypten er mænds suveræne ret til at kræve skilsmisse tæt på at blive afskaffet. Modstanden mod forandringer er hård. I februar gjorde 30 kuwaitiske kvinder således et mislykket forsøg på at lade sig registrere som vælgere. Vestens fejl Men de kuwaitiske kvinder har det trods alt bedre end kvinderne i Saudi-Arabien. Her må de ikke køre bil, vælge erhverv efter eget ønske eller rejse ud af landet uden ledsagelse af en mandlig slægtning. Derudover har otte arabiske lande stadig ikke underskrevet den internationale konvention mod alle former for diskrimination mod kvinder, CEDAW. Lars Erslev Andersen, lektor på Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, mener, at Vesten på mange måder opretholder disse diskriminerende regimer ved at støtte dem enten med bistand eller handelsmæssigt. »Når vi for eksempel giver bistand til Egypten, gør vi det med krav om politiske reformer i landet, men rige arabiske lande som Saudi-Arabien giver vi ikke bistand - dem handler vi med, selv om de ikke overholder basale menneskerettigheder for både kvinder og mænd«. »Et diskriminerende regime, der helt og holdent støttes af for eksempel USA på grund af olie og sikkerhedsmæssige interesser. Spørgsmålet er bare, hvor meget vi overhovedet burde have forbindelse med sådanne regimer«, mener Lars Erslev Andersen.