Den jugoslaviske hærchef fra Milosevic-æraen, general Nebojsa Pavkovic, som mandag blev afskediget, meddelte, at han nægtede at efterkomme ordren om at gå af. Det var den jugoslaviske præsident, Vojislav Kostunica, som fyrede hærchefen. »Han har praktisk taget besluttet, at min tjeneste slutter fra i morgen, som om jeg var landets værste afskum. Det har jeg selvfølgelig afvist«, sagde Pavkovic på et pressemøde. »Jeg vil ikke efterkomme denne ordre. Jeg kræver beskyttelse fra de øverste statsinstitutioner«, sagde han. Pavkovic blev udnævnt til posten af Kostunicas umiddelbare forgænger i præsidentembedet, Slobodan Milosevic, som nu er anklaget for krigsforbrydelser ved FN-tribunalet i Haag. Afskedigelsen skete ved præsidentielt dekret. Kostunica fulgte derefter opfordringerne fra reformvenlige og Vesten. Han havde tidligere uden held søgt at overtale præsidenterne for Serbien og Montenegro, som tilsammen udgør Jugoslavien, til at afsætte Pavkovic, som var Milosevics fortrolige og ledede hæren under krigen i Kosova. Sammen med Kostunica sidder de to præsidenter i det øverste jugoslaviske forsvarsråd. Afløser er udnævnt Kostunica har som afløser for Pavkovic udnævnt Brank Krga, den stedfortrædende hærchef. Vojislav Kostunica ville ved magtovertagelsen efter Milosevics fald i oktober 2000 ikke umiddelbart skaffe sig af med hærchefen. Han var modstander af dybtgående ændringer i landets sikkerhedsapparat lige med det samme. Men fra marts i år begyndte Kostunica at arbejde aktivt for at få fjernet Pavkovic fra den indflydelsesrige post som hærchef.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























