Israel mener, at turister der trodser vold og farer og besøger landet, fortjener en pris. Ministeriet for turisme har derfor lanceret en særlig takke-kampagne. Gæstende turister får et klistermærke med påskriften 'Israel elsker dig'' og en rød rose, når de ankommer, og et anerkendende certifikat, når de forlader landet. »Vi ville takke alle turister, der kommer hertil for at støtte os. Det er ikke alle og enhver, der kommer forbi for tiden«, siger talskvinden ifølge nyhedsbureauet Reuters. Normalt besøger op til 1,2 millioner turister Israel hvert år, men det tal er faldet til det halve siden det andet palæstinensiske oprør begyndte i september 2000. Turismens styrtdyk har kostet Israel omkring to milliarder dollar i tabte indtægter alene på turisme.
Israel belønner frygtløse turister
Lyt til artiklen