Næsten samtidig med, at den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, ankom til den indiske hovedstad New Delhi tirsdag eftermiddag, begyndte Indien at trække sine krigsskibe i den nordlige del af Det Arabiske Hav ud for Pakistan tilbage. Den indiske såkaldte vestflåde består af Indiens eneste hangarskib, adskillige undervandsbåde, fregatter og missilbevæbnede destroyere. Tilbagetrækningen af skibene kom dagen efter, at Indien havde åbnet sit luftrum for civile, pakistanske fly. Det har også været lukket siden december, da en gruppe sværtbevæbnede mænd angreb det indiske parlament og dræbte 14 mennesker. Indien identificerede gruppen som terrorister fra Kashmir. Eskalering siden december Siden december er der sket en voldsom eskalering og troppeopbygning langs den indisk-pakistanske grænse. De to lande, der begge har atomvåben, menes at have op mod en million soldater ved grænsen. Både USA, EU og Rusland har udøvet et voldsomt, diplomatisk pres for at afværge en fjerde krig mellem de to lande. Spændingen eskalerede igen efter 14. maj, da formodede muslimske terrorister overfaldt en indisk militærforlægning og dræbte 34, de fleste kvinder og børn. Uimponeret pakistansk leder Den pakistanske præsident Pervez Musharraf, der er i De Forenede Arabiske Emirater, er dog ikke særlig imponeret over de indiske skridt, som han kaldte kosmetik. »Pakistan har gjort langt mere for at mindske spændingen mellem de to lande«, sagde han tirsdag. Han tænkte formentlig på, at han for nogle dage siden lovede den amerikanske viceudenrigsminister Richard Armitage, at han ville standse de muslimske angreb over grænsen til den indiske del af Kashmir. Pakistan er en ven Forsvarsminister Rumsfeld mødes onsdag med den indiske premierminister Atal Bihari Vajpayee, og derefter tager han til Pakistan som et led i bestræbelserne på at dæmpe gemytterne. USA har særlige forudsætninger for at mægle. Pakistan har traditionelt været en allieret i regionen, og båndene er blevet forstærket gennem kampen mod den internationale terrorisme. Indiens nye rolle Endnu vigtigere er det måske, at forholdet mellem Indien og USA siden 11. september har udviklet sig på en måde, der ellers har været utænkelig de sidste tre årtier. Indien var under den kolde krig nærmere knyttet til Sovjetunionen end til USA. Men Indien tilsagde efter 11. september USA sin betingelsesløse støtte til kampen mod terrorismen, og USA kvitterede ved at ophæve de sanktioner mod Indien, som USA indførte, da Indien gennemførte sin første atomprøvesprængning. Siden har især de militære bånd udviklet sig kraftigt. Indien har købt amerikanske våben, og de to lande har gennemført fælles militærøvelser. George Perkovich fra Carnegiefonden i Washington sagde tirsdag, at det amerikanske forsvarsministerium ser det militære samarbejde med Indien som en måde at gøre Kina nervøs på. »Den fælles patruljering af Malakka-strædet er et glimrende eksempel«, sagde han. »Den amerikanske regering siger, at den ikke er ude på at lukke Kina inde«, men tilføjer uofficielt, at »Indien er Kinas nabo, og hvis Kina drager visse konklusioner, så er det helt fint«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























