Opgør om human udlændingepolitik i EU

EU-kommissionen kritiseres nu for ikke at have fremlagt forslag, der skulle sikre den humane side af en fælles udlændingepolitik. Belgiens statsminister, Guy Verhofstadt, peger på, at kommissionens forslag om mindstekrav til behandling af asylsøgere skulle være fremlagt i april, men stadig ikke er kommet. Og nu skal det pludselig gå stærkt. Udlændingepolitikken bliver hovedtemaet på det næste EU-topmøde i Sevilla om to uger, hvor lande som Storbritannien, Tyskland, Italien og værtslandet Spanien lægger op til at sende stærke signaler om, at EU nu vil gøre noget effektivt ved problemerne. Statslederne lægger ikke skjul på, at prioriteringen er et svar på det fremmedfjendske højres succes, senest ved valgene i Holland og Frankrig. Blandt de initiativer, der lægges op til, er en styrket grænsekontrol og nedskæring af bistanden til de lande, der ikke vil samarbejde om at stoppe strømmen af illegale indvandrere til Europa. Erkender lavt tempo Det har fået kommissionen til at gå i aktion for at »sikre balancen« i EU's politik. Og i et brev til statslederne opfordrer Prodi til, at der ved siden af den hårde kurs over for ulovlige indvandrere også gives garantier for, at ægte flygtninge kan finde ly i Europa, og at der sikres fælles mindstekrav til behandlingen af asylsøgere. Men det er netop de forslag, som EU-kommissionen endnu ikke har gjort færdig, påpeger den belgiske statsminister. Kommissionens talsmand, Leonello Gabrici, erkender, at kommissionen er for sent ude. Men han forsikrer, at kommissærerne gør alt, hvad de kan, for at blive klar til topmødet 21. juni, og han regner ikke med, at forsinkelsen i sidste ende vil forsinke gennemførelsen af eventuelle nye regler. Var for blødsøden Kommissionen har allerede én gang fremlagt forslag om mindstekrav til behandlingen af asylsøgere. Men de var alt for blødsødne og blev med Tyskland i spidsen afvist som »helt ude af trit med den politiske virkelighed i medlemslandene«. Kommissionen trak sine forslag og lovede at komme med en ny og strammere version. En af årsagerne til, at det har taget så lang tid, er, at kommissionen vægrer sig ved at lægge navn til andet end en »ambitiøs og anstændig« politik. »Vi laver om på enkelte detaljer, men vi lægger ikke op til væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige udspil«, siger en kilde i kommissionen. Dumt at fjerne støtte Og håbet er nu, at den megen fokus på indgreb over for ulovlig indvandring vil gøre politisk acceptabelt at tage den bløde del af pakken med ved samme lejlighed. Samtidig vil kommissionen bekæmpe forslaget om, at den ulovlige indvandring skal bremses ved at skære i bistandshjælpen til usamarbejdsvillige lande. »Det giver simpelthen ingen mening. I Somalia er der reelt ingen stat at samarbejde med, men vi kan da ikke tage føden fra sultende folk af den grund. Det vil blot tvinge endnu flere til at forlade landet, og det var vel ikke meningen«, siger Michael Curtis, talsmand for udviklingskommissær Poul Nielson.