Ingen kom til skade, da en mindre brand søndag aften brød ud i den britiske dronnings London-residens, Buckingham Palace. Branden, der opstod i slottets vestfløj, blev relativt hurtigt slukket. »Branden udbrød i en lejlighed i det østlige galleri over vestfløjen. Ilden blev hurtigt slukket. Ingen personer kom noget til, og der var heller ingen kunstgenstande, der led skade«, oplyste en talskvinde for politiet. Hun tilføjede, at ingen medlemmer af den kongelige familie, der fejrer den britiske dronnings 50 års regeringsjubilæum med en række arrangementer rundt i landet, var til stede på slottet, da branden udbrød. Begrænsede skader Skaderne som følge af branden er begrænsede. Ifølge en talskvinde for slottet er et gipsloft blevet vandskadet, og et glasloft og to malerier fjernet for at blive undersøgt nærmere. »Men dronningen ændrer ikke sit program«, tilføjede hun. Dronning Elizabeth var lørdag aften vært for en klassisk koncert for 12.000 mennesker i slotshaven. I aften holdes en popkoncert samme sted. Popstjerner måtte evakueres Branden brød ud samtidig med, at en række popstjerner var i gang med de sidste øvelser før denne koncert, der finder sted som planlagt i anledning af jubilæet. Lydteknikere og musikere, heriblandt Queen-guitaristen Brian May, som skal åbne aftenens koncert med en fortolkning af 'God Save the Queen' fra slottets tag, var i færd med lydprøver på slottet, da branden brød ud. Alle blev evakueret fra bygningen og samlet på plænerne i nærheden af tennisbanerne, men de kunne efter nogle få timer genoptage deres afbrudte prøver. Blandt andre det tidligere Beatles-medlem, Paul McCartney, heavy metal-stjernen Ozzy Osbourne, Phil Collins og Eric Clapton er blandt de optrædende. Ukendt brandårsag En talskvinde for slottet kunne ikke give nogen årsag til branden. Hun sagde, at det er første gang siden Anden Verdenskrig, at Buckingham Palace er blevet evakueret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Så skal der igen bides negle
Putin fortsætter krigen. Men forude venter en international domstol og et enormt krav om krigsskadeerstatning
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























