Frygten for at EU skal blive oversvømmet af illegale immigranter var endnu en gang temaet, da ministre og embedsmænd fra 28 lande torsdag var samlet til en konference i Rom om bevogtningen af EU's ydre grænser. En ny undersøgelse, som blev præsenteret af den italienske indenrigsminister, Claudio Scajola, viser, at især den ulovlige immigration gennem lufthavne er et stort og stigende problem. Derfor mener han, at netop lufthavnene bør være det første mål for et fælles EU-samarbejde om bevogtning af grænserne. Luftahvne er udsatte Forslaget støttes af Spanien, der i øjeblikket har formandskabet for EU, og spanierne planlægger at gøre ulovlig immigration til hovedtemaet, når der i næste måned er EU-topmøde i Sevilla. »Den rute, der oftest udnyttes af illegale immigranter, eller dem, der kommer lovligt ind og bliver illegale immigranter, er gennem lufthavnene«, siger den spanske indenrigsminister, Mariano Rajoy. Forslaget lyder på, at et fælles EU-grænsepoliti skal arbejde i de mest udsatte lufthavne. Men flere lande og EU-kommissionen håber, at det kun er et første skridt på vej mod et egentligt fælles EU-grænsepoliti. Positiv EU-kommission Det var netop, hvad EU-kommissionen fremlagde et forslag om tidligere på måneden, og EU's justitskommissær, Antonio Vitorino, var da også meget positiv på konferencen. »Grænsekontrol og overvågning er i stigende omfang blevet en af unionens vigtigste prioriteter. Ikke kun set i lyset af den kommende udvidelse men også i forhold til forventningen om at kunne reagere effektivt, i fællesskab og på alle niveauer for at kunne svare igen på udfordringerne fra illegal immigration, menneskehandel, kriminelle netværk og ikke mindst terrorisme«, siger Antonio Vitorino. Ikke Fort Europa Både justitskommissæren og flere ministre understregede dog flere gange, at det ikke handler om at bygge et Fort Europa. »Men vi vil udtænke en integreret grænsekontrol, som garanterer vores borgeres sikkerhed«, siger den italienske indenrigsminister, Claudio Scajola. EU's kamp mod ulovlig indvandring er røget helt til tops på den politiske dagsorden i en række EU-lande. Det er sket i kølvandet på højrepartiernes fremgang i blandt andet Danmark, Holland, Østrig, Italien og Frankrig, men især de sydeuropæiske lande, som har flest illegale immigranter, presser på for en skrappere kontrol og ønsker, at alle medlemslandene skal dele byrden til at kontrollere unionens grænser. Dansk skepsis På konferencen torsdag blev der også fremlagt en undersøgelse af ulovlig immigration gennem lufthavne, som Italien, Spanien, Belgien, Tyskland og Frankrig stod bag. 25 lufthavne i 20 lande blev overvåget mellem den 25. april og 21. maj, og ifølge Reuters afslørede undersøgelsen 4.589 illegale immigranter. Desuden blev 1.000 personer med falske papirer afsløret. De fleste immigranter kom fra Kina, fulgt af Ecuador, Angola, Brasilien, Nigeria og Senegal. I Danmark var både Socialdemokratiet, Venstre og de konservative tidligere på måneden kritiske over for EU-kommissionens forslag om et fælles grænsepoliti, mens Dansk Folkeparti var mere positivt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























