FN's generalsekretær, Kofi Annan, sagde i dag, at han er overbevist om, at lederne af det delte Cypern kan løse øens årtier gamle konflikt inden udgangen af juni, hvis de gør et målrettet forsøg. Annans appel om fremskridt inden for de komende uger stod i skarp kontrast til synspunkter fra lederen af de tyrkiske cyprioter, Rauf Denktash, der snarere tror på, at en løsning af nøglespørgsmål i konflikten må lade vente på sig til december. 'Urealistisk' Denktash siger, at han har ladet Annan vide, at juni er en urealistisk tidsfrist. Annan mødtes onsdag med henholdsvis den græsk-cyprotiske leder, Glafkos Klerides, og den tyrkisk-cypriotiske Denktash i et forsøg på at sætte fart i fredsforhandlingerne og afværge, at det bliver et delt Cypern, som optages i EU. Det er planen, at forhandlingerne med EU-ansøgerlandene, heriblandt Cypern, skal afsluttes under det danske EU-formandskab i dette års andet halvår.
Annan: Cypriotisk konflikt kan løses inden juli
Lyt til artiklen