Mange venstreorienterede vælgere har døjet med at stemme på Jacques Chirac - selv om de derved stemte imod Jean-Marie Le Pen. I landsbyen Villemagne havde den socialistiske borgmester stor forståelse for deres moralske problem. Da de forlod stemmelokalet, blev de tilbudt en symbolsk 'desinficering', der skulle rense dem for den 'synd', de netop havde begået: at stemme på en præsidentkandidat fra højre. 'Desinficering' i gult Mænd iført gult sikkerhedstøj og kirurgmasker for ansigtet foretog 'desinficeringen' ved hjælp af en uskadelig væske. De pågældende vælgere tog borgmesterens usædvanlige initiativ med højt humør. Villemagne har 210 vælgere. Ved første valgomgang stemte de fleste af dem på den socialistiske premierminister Lionel Jospin. Klemme på næsen Borgmesteren lod det ikke blive ved renselsesprocessen alene. Han opfordrede også sine partifæller til at sætte en klemme på næsen og iføre sig gummihandsker, inden de gik i enrum for at afgive deres stemme. Stærkere kunne de dårligt tilkendegive deres ulyst ved at stemme på en mand, hvis politik i øvrigt er dem imod, men som omstændighederne har gjort til en allieret i den overordnede kamp mod højreekstremisme. Lovens krav Blandt jurister og valgkyndige har der været stor uenighed om, hvorvidt en så demonstrativ adfærd var i strid med lovens krav om hemmelig afstemning. Politiske symboler og andre politiske tilkendegivelser er principielt bandlyst i valglokalet. Præsident Chirac selv har erklæret, at det ikke alene ville være uværdigt, men også latterligt at møde op med en klemme for næsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld. Det er systematisk omsorgssvigt
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























