Regeringsstyrker har ifølge officielle nepalesiske kilder fredag og lørdag dræbt 35 maoistiske oprørere forskellige steder i landet, skriver Reuters. En talsmand for forsvarsministeriet sagde, at tre oprørere var blevet dræbt under skudkamp tidligt lørdag i udkanten af Nepals hovedstad, Kathmandu, hvor en patrulje med sikkerhedsstyrker blev angrebet. Fem oprørere blev dræbt i Dang-området, mens seks blev dræbt i sammenstød med sikkerhedsstyrker i Palpa og Bardiya i den vestlige del af kongedømmet. De resterende blev angiveligt dræbt forskellige steder i Nepal i løbet af fredag. Samtidig blev det meddelt, at flere regeringssoldater blev såret af en landmine nær byen Turture i Sindhupalchowk-regionen. Nepals maoistisk inspirerede oprørere har gennem de seneste seks år udkæmpet en blodig oprørskamp for at vælte Nepals konstitutionelle monarki og i stedet inføre et kommunistisk styre. Generalstrejken, der tabte pusten på dens femte og sidste dag lørdag, var den seneste af en række magtdemonstrationer fra oprørsbevægelsen, som især står stærkt i flere landområder.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen