Frankrigs venstre-fløj må undvære hovedet

Lederne af det franske socialistparti PS har besluttet at sluge en ordentlig kamel: De vil anbefale alle at stemme på Jacques Chirac, deres erklærede fjende, ved præsidentvalgets andet runde, søndag 5. maj. Der er ikke længere råd til fine fornemmelser, Jean-Marie Le Pen er en fjende uden for alle rangklasser, derfor skal alt gøres for at give ham en dukkert. Faktisk er den samlede venstrefløj p.t. uden hoved, efter at premierminister Lionel Jospin besluttede at forlade det politiske liv efter sit sensationelle nederlag til Le Pen. Tomrum Jospin vil passe sit arbejde som regeringschef, indtil Frankrig har fået en ny præsident. Men som politisk leder er han ubrugelig i den videre valgkamp. Derved er der opstået et tomrum, som socialistpartiets generalsekretær Francois Hollande har besluttet at udfylde, så godt han kan. Ingen er nærmere til det end han i denne kritiske fase, hvor partiet reelt står uden formand. Taktikmøde Hollande ventes snarest at indkalde de øvrige venstrepartier for at snakke taktik. I PS forsøger man at holde modet oppe på hinanden ved at sige, at der stadig er en mulighed for at vinde valgene til Nationalforsamlingen 9. og 16. juni. Hvis det sker, vil Frankrig igen opleve et såkaldt samliv i statens top. En konservativ præsident, efter alt at dømme fortsat Jacques Chirac, og en regeringschef fra venstrefløjen. Upopulær Men ud over at være socialistisk ønsketænkning er en sådan udgang upopulær blandt franskmændene. En meningsmåling i går viste, at 63 procent nødig ser en gentagelse af den akavede situation, Frankrig har måttet leve med siden 1995, da Chirac mistede sit flertal i Nationalforsamlingen. Ruin Socialisternes nuværende regeringspartner, kommunisterne, ser ud over et ruinlandskab. Deres leder, Robert Hue, fik kun 3,5 procent af stemmerne ved søndagens valg. Det er det værste resultat nogen kommunistisk kandidat nogensinde har opnået. Hues dage som partileder synes talte. En gravstemning har bredt sig i partiet, der valg efter valg er gået tilbage og i dag kun er en skygge af fordums storhed. Også Robert Hue opfordrer sine partikammerater til at stemme for Chirac, det sidste værn mod »fascismen«. Grøn succes De Grønnes præsidentkandidat Noël Mamère kalder også til samling på venstre fløj. Han fik 5,31 procent, hvilket er det hidtil fornemste resultat for en Grøn kandidat. Rent praktisk betyder det, at det lille parti får et klækkeligt tilskud fra statskassen til at dække sine udgifter til valgkampen. De Grønne lever i øvrigt i et noget spændt forhold til socialisterne, som fastholder, at Frankrig fortsat skal satse på atomkraft. 80 procent af Frankrigs elektricitet kommer fra atomkraftværker. Ingen hjælp Fra den yderste venstrefløj skal socialisterne ikke vente støtte. To af de i alt tre trotskistiske småpartier opnåede tilsammen 10 procent af stemmerne ved søndagens valg, men de vil ikke bruge dem til noget andet end at markere modstand mod både Chirac og den socialistiskledede regering. Kold skulder Begge partiers ledere erklærer, at kampen mod Le Pen og hans Front Nationale ikke skal føres ved hjælp af stemmesedler, men derimod med udenomsparlamentariske aktioner. Socialisterne angriber trotskisterne for at have medvirket til Jospins nederlag. Den kritik afviser de - han fik blot, hvad han havde fortjent: en kold skulder fra den arbejderklasse, han »forrådte«. Gaullistisk tab Det er stadig uvist, hvad den republikanske præsidentkandidat Jean-Pierre Chevènement vil gøre. Han, der engang var Jospins indenrigsminister, tabte stort i sit forsøg på at samle kræfter fra både venstre og højre i en ny, gaullistisk inspireret bevægelse for »national genrejsning«. Chevènement har dog erklæret, at vejen frem må spærres for Le Pen. Lederemner Socialistpartiet råder over adskillige højtkvalificerede lederemner. Såsom finansminister Laurent Fabius, hans forgænger i embedet Dominique Strauss-Kahn, tidligere social- og arbejdsminister Martine Aubry samt partiets generalsekretær Francois Hollande. Iagttagere venter spændt på, hvornår de såkaldte »elefanter« brager stødtænderne mod hinanden i deres kamp for at vinde magten i det nu så hårdt ramte parti. Portræt af Le Pen

2. sektion forsiden .