Mindst fem mennesker, heriblandt to amerikanere, blev dræbt søndag ved et granatangreb på en protestantisk kirke i Pakistans hovedstad, Islamabad, oplyser en amerikansk diplomat. Mindst 46 blev såret ved angrebet, der fandt sted, da kirken var fyldt med udenlandske kirkegængere. To amerikanere dræbt Øjenvidner siger, at de så mindst en mand bevæbnet med granater gå op ad kirkegulvet inden de hørte fem-seks eksplosioner. Ingen havde endnu søndag middag påtaget sig skylden for angrebet, men mistanken falder på radikale islamiske grupper, der er modstandere af præsident Pervez Musharrafs støtte til den amerikansk-ledede krig mod terrorisme. »Der er to amerikanere døde«, siger den amerikanske diplomat til det britiske nyhedsbureau Reuters. Han kan søndag middag ikke frigive de dræbte amerikaneres navne. Pakistansk politi oplyser, at der er tale om en amerikansk diplomathustru og hendes datter. Flere vesterlændinge blandt de sårede En pakistaner og en afghaner er også blandt de døde, oplyser en politimand på det hospital, hvor fire af de dræbte er blevet indbragt. Mange amerikanere, briter og andre udlændinge var blandt de mellem 60 og 70 mennesker, der deltog i gudstjenesten i Den Internationale Protestantiske Kirke i Islamabads diplomatkvarter. Foreløbige oplysninger fra politiet taler om 46 sårede. Disse omfatter ni amerikanere, otte pakistanere, syv iranere, fem briter, tre srilankanere, to australiere, en canadier, en tysker, en etiopier, en iraker, en schweizer og en afghaner. Danskere var ikke i kirken Den danske chargé d'affaires på ambassaden i Islamabad, Sven Bille Bjerregaard, oplyser, at der antageligt ikke var danskere blandt kirkegængerne. »Min kone og jeg er vel nok de eneste danskere, der går i kirke her. Men vi var det ikke«, siger han til Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























