Jugoslaviens præsident, Vojislav Kostunica, meddelte tidligt torsdag, at der er blevet indgået en aftale om en ny og moderniseret jugoslavisk føderation mellem Serbien og Montenegro. En aftale, som EU har været mægler til. Kostunica sagde, at den opnåede løsning hverken kan betegnes som en konføderation eller en løs føderation, »men noget helt nyt«. Ikke mere Jugoslavien Den serbiske premierminister, Zoran Djindjic, sagde, at den nye føderation kunne kaldes 'Serbien og Montenegro'. En betegnelse, der for altid ville gøre det af med navnet 'Jugoslavien'. »Der er blevet indgået en aftale takket være (Montenegros præsident red.) Milo Djukanovic' konstruktive indstilling«, sagde Kostunica efter næsten 12 timers forhandlinger med serbiske og montenegrinske embedsmænd på føderalt niveau. »Det er et nyt kapitel i forholdet mellem Serbien og Montenegro, og de tre parlamenter (det jugoslaviske, serbiske og montenegrinske red.) vil bekræfte den politiske aftale og vedtage en ny forfatning«, sagde han. 'Ny start' Ifølge aftalen fortsøtter Kostunica som føderal præsident. Serbien og Montenegro vil også fortsat dele den samme taburet i FN. »Vi har opnået en løsning, der er acceptabel for Serbien og Montenegro, for Europa og regionen, og en holdbar løsning. Det er en ny start... jeg er fyldt med optimisme«, sagde han. Han tilføjede, at enkelthederne i aftalen vil blive afsløret senere torsdag. Serbiens premierminister Djindjic sagde, at han forventede at aftalen vil blive godkendt, og at en ny forfatning vil blive vedtaget inden juni.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Kronik af Sara Al Dafaee
Debatindlæg af Halime Oguz