Præsidentkandidat med skrammer i dømmekraften

Hvorfor sad Zimbabwes oppositionsleder Morgan Tsvangirai fire timer i et lokale med en mand, der insisterede på, at han ville myrde landets præsident Robert Mugabe? Det spørgsmål er stadig ubesvaret efter en uge, hvor politiet afhørte Tsvangirai for højforræderi, men også tillod ham at fortsætte sin valgkamp som det magtfulde oppositionsparti MDC's kandidat ved næste weekends præsidentvalg. De fire timer er optaget på video, hvoraf brudstykker fandt vej til en australsk tv-dokumentar. Tsvangirai taler på båndet med en tidligere israelsk spion, Ari Ben-Menashe, der arbejder som politisk lobbyist med base i Canada. »Morgan og MDC er enige om, at de vil myrde Mugabe og danne regering med hæren«, siger Ben-Menashe blandt andet på båndet. Fælde Tsvangirai insisterer på, at han gik i en fælde: Ben-Menashe tilbød at hjælpe MDC med at vinde sympati i USA, men arbejdede i virkeligheden for Robert Mugabe. Det sidste har Ben-Menashe selv bekræftet. Men hvorfor i alverden blev Tsvangirai siddende i fire timer uden at protestere voldsomt over det, han nu kalder Ben-Menashes »meget mærkelige opførsel«? »Hvordan kunne jeg have den fjerneste mistanke om, at et lobbyfirma, vi havde hyret for at repræsentere os, filmede dets egen klient«, sagde han i denne uge til den britiske avis The Guardian. »Folk siger, jeg var naiv«. Tsvangirai giver andre skylden for, at MDC aldrig checkede Ben-Menashes fortid. Taster man israelerens navn ind i en af internettets søgemaskiner, tager det kun et minut eller to at finde ham stemplet som løgner og bedrager for sin indblanding i en række højtprofilerede skandaler. Dømmekraft »Tsvangirais dømmekraft har lidt betydelig skade. Og sagen har været overordentlig pinlig for både ham og hans parti. Men jeg tvivler på, det vil koste ham politisk opbakning«, skrev udgiveren af den uafhængige The Standard, Trevor Ncube, i går i sin ugentlige klumme. Efter internationale fordømmelser sagde en repræsentant for regeringen sidst på ugen, at Tsvangirai ikke er tiltalt og blot blev afhørt om det påståede højforræderi. Forfatningskrise Men skulle han vinde valget, lurer muligheden for, at Mugabe kan skabe en forfatningskrise ved at lade politiet kræve ham retsforfulgt, før han kan indsættes. Det er ikke første gang, at Tsvangirai har blottet sig. I 2000 blev han tiltalt for terror, efter at han på et valgmøde havde sagt: »Vi vil herfra bede Mugabe om at gå af sig selv. Hvis du ikke vil gå, vil vi fjerne dig med vold. Landet har ikke råd til en Mugabe én dag længere end nødvendigt«. Til Tsvangirais forsvar må siges, at regeringen og politiet har sat ham under et kolossalt pres og udnyttet enhver fodfejl til at chikanere ham. Blandt Tsvangirais utallige anholdelser - hvoraf ingen er resulteret i domme - er en sigtelse for at tale i en walkie-talkie, der angiveligt manglede en licens. Hans modstander, præsident Robert Mugabe, er derimod sluppet uden tiltale for mangfoldige trusler mod Zimbabwes hvide mindretal. Kort efter Tsvangirais terrortiltale for udtalelserne om vold sagde Mugabe på regeringspartiet ZANU-PF's kongres: »Vort parti må fortsætte med at plante frygt i hjertet på den hvide mand, vores virkelige fjende«. En række hvide farmere var på det tidspunkt blevet myrdet i Zimbabwes politiske vold. Tsvangirai er kendt for at være stærkere på en talerstol end med bøger og regnemaskine. Meget at lære »Han har meget at lære. Vi hører ting, der bekymrer os, som at han føler sig dårligt tilpas, når han er sammen med intellektuelle i sit parti. Han har gode folk omkring sig, men måske ikke i tilstrækkeligt antal. Mit billede af ham er, at han mest vil uddelegere magt til dem, han ikke ser som en trussel«, siger avisudgiveren Trevor Ncube til Politiken. Tsvangirai arbejdede på en tekstilfabrik og i en nikkelmine, før han som tillidsmand blev bevidst om sine evner til at lede andre. Som generalsekretær for Zimbabwes udgave af LO løsrev han fagbevægelsen fra regeringspartiet ZANU-PF og navigerede med stor succes uden om Mugabes forsøg på at splitte organisationen. Proteststrejke Tsvangirais første store udfordring af Mugabe var en proteststrejke mod præsidentens økonomiske politik i december 1997. To dage senere forsøgte nogen at myrde ham. Seks mand og to kvinder mødte op på hans kontor under det påskud, at de ville starte en fagforening i bilindustrien. Få minutter senere fandt hans sekretær ham med blodet strømmende ud af et hul i hovedet. Showmanden i Tsvangirai sørgede for at bevare blodpletten på gulvtæppet, så han under mit første møde med ham en måned senere stadig kunne fremvise den til besøgende gæster. I fagbevægelsen fintunede Tsvangirai den evne til at forene vidtfavnende interesser, han som vinder af præsidentvalget vil få stærkt brug for. Støtte fra hvide Meget af Tsvangirais valgkamp er betalt af det hvide mindretal og vigtige poster i hans skyggekabinet er besat af hvide. Det har alt sammen fået Mugabe til at kalde ham et gidsel for landets tidligere koloniherrer i Storbritannien. »De hvide har støttet MDC for at pleje deres egne interesser. De opfatter Tsvangiari som en, der vil være rimelig, respektere lov og orden og respektere privat ejendomsret«, siger Trevor Ncube. Tsvangirai har signaleret, at han efter en valgsejr vil give hvide de gårde tilbage, der er blevet ulovligt besat. Men samtidig vil han imødegå presset fra sine altovervejende sorte vælgere for at fordele jorden mere rimeligt. »Behovet for en jordreform og for at give sorte en plads i erhvervslivet er blevet helt klart. Selv de mest racistiske hvide har nu indset, at det ikke er bæredygtigt, at et mindretal styrer økonomien. Hvis der er kommet noget godt ud af den øjeblikkelige krise, er det erkendelsen af behovet for at fordele ressourcerne mere ligeligt. Tsvangirai vil være et fjols, hvis han ignorerer det faktum«, siger Ncube.