En tunesisk mand, Essid Sami Ben Khemais, der mistænkes for at være leder af al-Qaeda netværkets europæiske celle, blev i dag idømt fire års fængsel af en domstol i Milano. Den italienske dommer sendte også tre andre tunesere bag tremmer efter, at alle fire indrømmede at have hjulpet al-Qaeda netværket med logistiske opgaver. De fire blev også fundet skyldige i medvirken til at skaffe våben og kemikalier, men forsvarsadvokaten, Gianluca Maris, understregede, at ingen af de fire blev dømt for terrorisme. Ben Khemais blev i januar in absentia idømt 20 års fængsel i Tunesien for terrorvirksomhed, og han mistænkes for at have planlagt attentater i Frankrig og mod den amerikanske ambassade i Rom.
Fængsel til mistænkt europæisk al-Qaeda leder
Lyt til artiklen