Pakistans myndigheder erklærede lørdag, at den videooptagelse, som viser drabet på den kidnappede amerikanske journalist Daniel Pearl, simpelt hen er for gruopvækkende til, at den vil kunne frigives til offentligheden. Samtidig forstærkede den pakistanske regering sikkerhedsforanstaltningerne ved alle USA»s diplomatiske repræsentationer og virksomheder i landet. Efter regeringens mening kan det ikke udelukkes, at der vil komme andre angreb på amerikanere i kølvandet på Daniel Pearls død. En ledende embedsmand i regeringen oplyste lørdag, at præsident Pervez Musharrafs militærregering alvorligt har diskuteret at offentliggøre videooptagelsen, men at den havde besluttet, at den er alt for barbarisk at udsende. Embedsmanden har fortalt til nyhedsbureauet Reuters, at videooptagelsen, som er blevet sendt til myndighederne af den militante islamiske gruppe, der i januar bortførte Daniel Pearl, viser journalisten uden varsel blive halshugget bagfra, mens han er midt i at tale til kameraet. Derefter fremviser videoen uden skånsel Daniel Pearls afskårne hoved. »Det blev diskuteret på højeste niveau, om vi burde frigive optagelsen til tv-kanalerne, men til sidst blev det besluttet, at ikke engang tv-kanaler i udlandet vil være i stand til at vise så grusomme scener, oplyste embedsmanden til Reuters.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen