Kokain-mistanke mod tysk politiker

Er der nogen, der går ind for Lov og Orden i Hamburg, så er det Ronald Schill. Da han var dommer, blev han kaldt »dommer Nådesløs«. Da han sidste år gik ind i politik og lancerede sit eget parti, skete det med løfter om at ville fare hårdt frem mod den store kriminalitet, der hærger den nordtyske havneby. Hamburg skulle ikke længere være »et slaraffenland for narkomaner«. Men er Schill selv narkoman? Analyse Svaret får man, så snart retsmedicinere er færdige med at analysere en lok af hans hår. Måske allerede mandag. Hele Hamburg venter spændt. Schill er jo ikke hvem som helst, han er senator, ansvarlig for borgernes sikkerhed og øverste chef for politiet. Sit tunge embede fik han, da han sidste efterår skabte sensation ved at vinde næsten 20 procent af stemmerne ved valget til bystatens parlament. Sejren blev behørigt fejret på valgnatten. En af festdeltagerne hævder, at han så Ronald Schill smøre et hvidt pulver på sit tandkød. Pulveret lå i en lille keramikdåse, som gik på omgang blandt interesserede. En del narkomaner tager kokain på den måde. Tv-interview Det pågældende øjenvidne lod sig invitere i tv-magasinet Panorama. Vidnet hævdede her at have set Schill gøre det samme hele tre gange i løbet af det sidste års tid. Men hvad er et sådan udsagn værd, når vidnet ikke vil afsløre sin identitet? På tv-skærmen var vedkommendes ansigt gjort ugenkendeligt og påstanden blev læst op af en neutral stemme. Edsvoren erklæring Tv-kanalen forsvarer sig med, at vidnet over for chefredaktionen har afgivet en edsvoren erklæring om at tale sandt. Men man har tydeligvis været i tvivl om, hvorvidt det var forsvarligt at videbringe vidnets udsagn, for lige til det sidste vejede man for og imod. Ronald Schill, 43, siger at påstanden er »vanvittig«, og at han er offer for bagvaskelse. Tv-kanalen har han truet med sagsanlæg. Sagen bør ses på baggrund af Schills kulørte optræden, siden han blev en politisk magthaver. Den tidligere så strikse dommer fik forbløffende hurtigt smag på det søde liv, fór fra party til party og undskyldte sig med, at hans tilstedeværelse burde opfattes som en art »udvidet kontortid«. Korruption Det kom frem, at hans bodyguard havde en kriminel fortid. Værre var det, at nogle af Schills partifæller blev grebet i nepotisme og korruption. For partiets overraskende valgsejr skyldtes også, at man havde svoret at ville gøre op med 40 års socialdemokratisk monopol på Hamburg, et styre der i stigende grad var præget af diverse vennetjenester. Nu var man selv ude i sumpen. Påstanden om Schills brug af kokain skabte så meget røre, at Schill selv tilbød at lade retsmedicinere afgøre sagen. For at fjerne enhver mistanke insisterede han på, at analysen skulle foregå i München. Kriminaliteten i Hamburg er ikke faldet i Schills korte regeringstid. Den er tværtimod steget. Næsten 40 procent af hans vælgere fortryder, at de stemte på ham.