Dødstallet efter flere maostiske angreb i Nepal natten til søndag steg i løbet af dagen til over 127, oplyste de internationale nyhedsbureauer. Kort efter midnat angreb maoistiske rebeller Sanphe Bagar lufthavnen i landdistriktet Achham vest for hovedstaden Kathmandu, og ifølge en anonym embedsmand blev 22 politibetjente dræbt. Derefter blev et regionalt regeringskontor og en politipost i Mangalsen, også i Achham, angrebet, og det kostede mindst 49 politibetjente livet. Også fire andre personer blev dræbt heriblandt en topdiplomat, sagde indenrigsministeriets talsmand, Gopendra Bahadur Pandey til det britiske nyhedsbureau Reuters. Også 48 soldater fra hæren mistede livet, sagde en talsmand fra forsvarsministeriet, og sent lørdag blev fire betjente dræbt, da deres stillinger i Sarlahi-området blev angrebet. Indenrigsministeren, Devendra Raj Kandel, karakteriserede weekendens angreb som de voldsomste, siden fredsforhandlingerne faldt fra hinanden i november sidste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























