Efter at have siddet tålmodigt i adskillige timer og hørt på anklagemyndigheden forsøgte den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic onsdag endnu en gang at få standset krigsforbrydersagen mod sig. Men forgæves. Og derfor erklærede han sig parat til at aflevere en længere forsvarstale torsdag. Tvivler på lovlighed »Jeg har flere gange udfordret denne domstols lovlighed, og jeg forventer at få et svar på dette juridiske spørgsmål«, tordnede Milosevic, mens han så udfordrende på retsformand Richard May, der leder sagen ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag. Ved høringerne op til retssagen har Slobodan Milosevic hævdet, at FN's Sikkerhedsråd har overtrådt sit mandat ved at etablere en krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien. Han mener, at en sådan domstol kun kan oprettes af verdensorganisationens generalforsamling og gennem en egentlig traktat. Ti minutters taletid Milosevic fik onsdag kun ti minutters taletid, fordi anklagemyndigheden havde talt så længe, at han først fik ordet kort før retsmødets afslutning. Men ekspræsidenten nåede også at fremhæve, at han var blevet ulovligt overført fra Beograd til Haag i slutningen af juni sidste år. Eller som han udtrykte det: »Min overførsel krænkede både den serbiske og jugoslaviske lovgivning«. Dommeren gjorde kort proces Og han krævede svar på begge juridiske indvendinger. Men retsformand Richard May gjorde kort proces: »Vi har allerede taget stilling til de spørgsmål og afvist dem, og derfor er disse emner totalt irrelevante for denne retssag«. Serbisk martyr Selv om Milosevic nægter at anerkende domstolen, har han ikke lagt skjul på, at han vil bruge retssagen til at vise, at han er en serbisk martyr, der turde sætte sig op mod verdens mægtigste mænd. Og det var ventet, at han ved onsdagens retsmøde ville have indledt sin forsvarstale. Men da anklagemyndighedens åbningstale trak ud, valgte Milosevic at vente med sit forsvarsindlæg til i dag. Han har ikke ønsket at udpege nogen forsvarsadvokater, fordi han selv vil føre sin sag. Talen kan vare en dag Uden for retssalen får han dog rådgivning fra et hold advokater ledet af den serbiske advokat Zdenko Tomanovic, der oplyser, at Milosevic har forberedt en tale, der »kan vare op til en hel dag«. Det ventes, at den tidligere så frygtede statsleder i sin indledende tale ikke vil forholde sig til anklagerne om folkemord og forbrydelser mod menneskeheden. I stedet vil Milosevic angribe hele grundlaget for den største krigsforbrydersag i Europa siden Nürnbergprocesserne efter Anden Verdenskrig og hævde, at han kun forsvarede det serbiske folk. Blair og Clinton i vidneskranken Men Milosevic vil fastholde sin ret til at indkalde vidner og krydsafhøre dem. Det forlyder, at den 60-årige Milosevic har en række vidner, der omfatter den forhenværende amerikanske præsident Bill Clinton og Storbritanniens premierminister Tony Blair, som han vil forsøge at få indkaldt. Formålet er angiveligt at afsløre de løfter, som Slobodan Milosevic har fået under fortrolige forhandlinger med vestlige statsledere i løbet af 1990'erne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























