Myndighederne i Indonesien har angiveligt fundet dokumenter, der viser, at militante muslimer planlagde terror mod USA's ambassader i Singapore, Malaysia og Jakarta i slutningen af 2001, skriver skriver Singapore-avisen Straits Times mandag. Avisen har kopi af et dokument fra gruppen Jemaah Islamiah, der planlagde at sende hold på tre personer ind på de tre ambassader den 4. december. Målet var at detonere bomber. Skeptiske indonesere Ifølge avisen stammer det 15 sider lange dokument fra Indonesien. Det menes at være forfattet i Solo i det centrale Java i Indonesien oktober sidste år. Indonesien rummer verdens største muslimske befolkning, og landets præsident Megawati Sukarnoputri menes af den grund at være skeptisk over for hårde indgreb mod militante muslimer. Mange anholdt i nabolande Derimod har Singapore, Malaysia og Filippinerne anholdt talrige mistænkte siden terrorangrebet mod USA sidste år. 13 af de anholdte i Singapore mistænkes for at have planlagt aktioner mod amerikanske soldater og en central togstation i Singapore. I dokumentet fra Jemaah Islamiah-organisationen hedder det sig, at 'ved at jage Osama bin Laden og al Qaeda retfærdiggør de (USA) drab på uskyldige børn og kvinder i Afghanistan', hvorfor det er i orden med 'hellig krig' mod amerikanske og israelske mål.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























