Et kraftigt jordskælv, der blev målt til 5,8 på Richter-skalaen, rystede tirsdag morgen Cypern i det østlige Middelhav. Der var ingen umiddelbare rapporter om tilskadekomne eller ødelæggelser, oplyser de cypriotiske myndigheder. Men rystelserne kunne tydeligt mærkes især i øens højhuse. »Vi har fået at vide, at det også kunne mærkes i Kreta og på Rhodos, oplyser en vagthavende i Cyperns politihovedkvarter. Ifølge de cypriotiske seismologer blev jordskælvets epicenter beregnet til at ligge 350 kilometer vest for Cypern og tæt på den græske ø Rhodos.
Kraftigt jordskælv i østlige Middelhav
Lyt til artiklen