Mindst syv russiske soldater blev dræbt og tre andre alvorligt kvæstet, da en lastbil med russiske soldater fredag blev sprængt i luften i centrum af en by i det sydlige Rusland, rapporterer nyhedsbureauet Interfax. Fem af soldaterne var dræbt på stedet, to andre døde senere af deres kvæstelser, oplyser den russiske tv-station NTV. Angrebet fandt sted i byen Makhatjakala, der er hovedstad i den sydrussiske, selvstyrende republik Dagestan. Dagestan er et fortrinsvis muslimsk område på grænsen til det krigshærgede Tjetjenien. Det fandt sted sent fredag, da ukendte gerningsmænd bragte en bombe til sprængning ved den lastbil, soldaterne kørte i. Ifølge det russiske nyhedsbureau Itar-Tass opholdt 30 soldater sig på lastbilen, da bomben gik af. De var på vej tilbage til deres kaserne efter et besøg i et offentligt bad. En hjemmeside, der tilhører en gruppe tjetjenske oprørere, der menes at stå oprørere i Dagestan nær, oplyser, at 13 soldater blev dræbt og 15 såret. Dagestan har flere gange været rammen om uroligheder inden for de senere år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Elisabet Svane svarede på spørgsmål: »Mine kolleger havde uhyre let ved at få dem til at sige noget«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane har svaret på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























