Fire israelske soldater og to palæstinensere blev onsdag morgen dræbt i forbindelse med skyderier på en israelsk kibbutz nær den sydlige del af Gaza-striben, oplyser palæstinensiske embedsmænd. De dræbte palæstinensere var begge medlemmer af den militante organisation Hamas. De to palæstinensere bar politiuniformer, men tilhørte ifølge de palæstinensiske embedsmænd ikke sikkerhedstjenesterne. Ifølge en talsmand for Israels hær blev landsbyen angrebet af militante palæstinensere. Hamas har påtaget sig skylden for angrebet, der er det alvorligste, siden palæstinenserlederen Yassir Arafat i sidste måned opfordrede til et stop for væbnede angreb på israelske mål. De dræbte palæstinensere er identificeret som Hamas-medlemmerne Imad Rizq og Mohammed Jamoos. Israelsk statsradio oplyser, at flere israelske bosættelser i det sydlige Gaza var i højeste alarmberedskab efter den 'alvorlige hændelse' i kibbutzen Keren Shalom. Radiostationen sagde også, at den på grund af censur ikke kunne bringe flere detaljer. Ben Eliezer: Våbenhvile er nær Den israelske forsvarsminister Binyamin Ben Eliezer sagde sent tirsdag til israelske radio, at »Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre er tættere end nogensinde før på at opfylde betingelserne for Tenet og Mitchell-planerne«. Ben Eliezer sagde også til radioen, at den seneste uge har været den roligste, siden den palæstinensiske intifada brød ud i september 2000. Han opfordrede videre til, at flere isolerede jødiske bosættelser bliver revet ned.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























