USA's efterretningstjenester forudser, at syv glødende konflikter verden over i løbet af året kan bryde ud i lys lue og forårsage alvorlige katastrofer for civile. Det fremgår af en rapport fra nogle af i alt 13 efterretningstjenester, som sent onsdag blev frigivet af tjenesternes koordinationsråd, NIC. Makedonien Ifølge rapporten er Makedonien fortsat et højspændt område, der byder på en 'medium til høj sandsynlighed for forværring med deraf følgende konsekvenser for hele Europa. »En forværring af den etniske konflikt i det vestlige Makedonien kan føre til en altomfattende borgerkrig, som sandsynligvis ville destabilisere Europa«, står der i rapporten. Intet katastrofeberedskab Ifølge den amerikanske vurdering vil en sådan krig fordrive 'titusinder af slaviske makedonere og sende hundredtusinder, fortrinsvis etnisk albanske flygtninge, ind i nabolandene. De amerikanske efterretningstjenester understreger desuden, at det internationale samfund fortsat ikke er i stand til at håndtere truende katastrofer.
USA: Ulmende konflikter i syv lande
Lyt til artiklen