Luftskibe skal sikre fremtidens mobilnet

Et amerikansk selskab, der er etableret af USA's tidligere udenrigsminister Alexander Haig, vil revolutionere mobilkommunikation - med luftskibe over 250 af verdens storbyer. Ganske realistisk, mener Kristian Stubkjær fra Danmarks Tekniske Universitet. Ferdinand Zeppelins luftskibe blev aldrig nogen virkelig succes. De var ganske enkelt for sårbare til krigsbrug og for farlige som offentlige transportmidler. Men nu får Zeppelinerne muligvis en renæssance inden for telekommunikationen. Om ganske få år kunne himmelhvælvingen over verdens storbyer nemlig være dækket af langsomt svævende luftskibe, eller såkaldte High Altitude Platform Systems (med det muntre akronym HAPS), som fra deres position ca. 21 kilometer oppe i stratosfæren vil sørge for den hastigt voksende mobilkommunikation - både hurtigere, billigere og mere effektivt, end det er muligt med de antenner, kabler og satellitter, man bruger i dag. Som fodboldbaner Manden bag visionen er ingen ringere - eller bedre - end USA's tidligere udenrigsminister, koldkrigeren general Alexander Haig, der med sin virksomhed Sky Station International i flere år har arbejdet på projektet - når han da ikke lige har haft travlt med sin konsulentvirksomhed i Washington og Beijing, agiteret for missilskjoldets fortræffeligheder eller drevet lobbyvirksomhed for den amerikanske våbenindustri. Ud over diverse europæiske virksomheder er det Lockheed-Martin, en af verdens mægtigste fly- og våbenfabrikanter, der skal stå for at bygge de planlagte 250 HAPS'er, der vil måle 200 meter i længden og 60 meter i bredden - lige så bred og dobbelt så lang som en fodboldbane - og som ifølge planerne skal hænge over hver eneste storby verden over, med startskud i 2004. For en lægmand lyder Haigs planer lige lovlig langt ude - som futuristiske visioner fra dengang dampmaskinen virkelig rykkede. Men hvad mener eksperten? »HAPS er noget, man arbejder meget på i øjeblikket, og noget som også de regulatoriske myndigheder er ved at undersøge. Et sådant system kan tegne langt finere mønstre på jorden end satellitter, hvilket betyder, at du kan betjene langt flere kunder«, siger Kristian Stubkjær, direktør for Research Center for Communications, Optics and Materials (COM) ved Danmarks Tekniske Universitet. Ifølge Stubkjær er HAPS'ens cellediameter - det vil sige signalets koncentration på jorden - på cirka fem kilometer, mens satellittens cellediameter er godt 50 kilometer. Og det giver HAPS en betydelig fordel, fordi udstyret kan bære langt mere kommunikation. »Den anden fordel er, at du med luftskibe ikke behøver at bruge så mange år på planlægningsfasen, som er tilfældet ved opsætning af satellitter. Du kan også tage luftskibene ned til reparation, eller hvis udstyret skal fornyes. Derfor får du nogle systemer som er meget mere fleksible«. Hos Sky Station International understreger man også fordelen ved, at luftskibene er mobile; at hvis behovet et sted vokser pludseligt, for eksempel ved en verdensudstilling eller en større trafikprop, ja, så flytter man ganske enkelt et par ekstra luftskibe ind i området. Kan hjælpe fattige HAPS'erne kunne desuden være en stor hjælp i den tredje verden, mener man hos virksomheden, hvis grundlægger ellers ikke kendes for sine filantropiske gerninger. »Man vil sikkert bruge mange forskellige løsninger. Men jeg tror, at dette er et fint bud på noget som er fleksibelt. Helt afgjort. Jeg tror godt, at konceptet kunne blive et godt forretningsgrundlag«, siger Kristian Stubkjær. Han mener, at Danmarks telekommunikationsbehov kunne dækkes af tre HAPS'er. Og han er ikke skeptisk over for den deadline, som det amerikanske selskab har sat sig: »Jeg tør vædde en kasse god vin på, at dette er en realitet i hvert fald inden for en tiårig periode. Og der er også en god chance for, at det vil ske inden for en fireårig periode«, siger Kristian Stubkjær.