For første gang skriver en israelsk avis, at den israelske sikkerhedstjeneste Shin Beth udsteder ordrer om at henrette palæstinensiske aktivister. Det er den ugentlige avis Kol Hair, der har offentliggjort et internt militærdokument, som beskriver, hvordan en israelsk officer nægtede at følge ordren om at henrette to medlemmer af den militante gruppe Islamisk Jihad ved en operation natten til den 15. december. Den israelske hær har afvist at kommentere dokumentet. De to palæstinensere, Said Ibrahim al-Kharouf og Khalil Arida, var i bil på vej til at samle sprængstof op, da de blev udsat for et bagholdsangreb af israelske soldater. Ifølge dokumentet havde Shin Beth-agenten kaldet "Yaniv" givet sine mænd ordre til at henrette de to palæstinensere. Det havde den ledende officer nægtet udfra argumentet om, at ordren var "ulovlig". Officeren insisterede på, at de to mænd blot skulle pågribes. Palæstinenserne flygtede fra bilen, og i flugten blev al-Kharouf dræbt, mens Arida blev alvorligt såret. Ifølge avisen har skrev oberst Yossi Adiri, at "officeren havde ret til at afvise kravet fra Shin Beth-agenten, som gik ud over sine beføjelser, og i stedet kræve de to mænd anholdt". Siden starten på det igangværende palæstinensiske oprør i september 2000 har den israelske hær henrettet flere end 70 palæstinensere, som mistænkes for at have forbindelse til angreb mod Israel. Den statslige israelske radio oplyste fredag, at Israel er ved at ændre taktik fra at slå ihjel til i stedet at anholde de mistænkte militante, fordi fremgangsmåden har fået hård kritik fra det internationale samfund og fra israelske menneskerettighedsgrupper.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























