Tre gange afslog den tidligere amerikanske præsident, Bill Clinton, udenlandske regeringers tilbud om at anholde og udlevere den siden så berygtede Osama bin Laden til USA, skrev avisen Sunday Times. Avisen citerer en kilde i Washington for, at Clinton efterfølgende har anset sit første afslag som "sin største fejl" som præsident. Ifølge Sunday Times ville Sudan i 1996 udlevere bin Laden hemmeligt til USA, men en tidligere ansat ved Det Hvide Hus sagde til avisen, at der dengang ikke var nok beviser mod bin Laden. »Han kunne ikke anklages, så det ville have været formålsløst at få ham i amerikansk varetægt«, siger kilden. Da bin Laden 18. maj 1996, efter endnu et sudansk tilbud, blev smidt ud af Sudan sammen med hustruer og 150 tilhængere, mellemlandede transportflyet i Qatar, en amerikansk allieret, uden at amerikanerne slog til. Andre muligheder for at få fat i den nu så eftersøgte bin Laden ville have krævet hjælp fra Saudi-Arabien. Til offentligheden har Clinton efter 11. september sagt, at han på et tidspunkt i al hemmelighed tilsidesatte en årti-gammel amerikansk politik om ikke at foretage likvideringer af udenlandske ledere. Målet var netop at få ram på bin Laden, men mindst et attentatforsøg i Afghanistan mislykkedes.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld. Det er systematisk omsorgssvigt
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























