Nigerias præsident, Olusegun Obasanjo, sagde mandag, at han har indsat soldater i det sydvestlige Nigeria for at forhindre, at en krise eskalerer i regionen efter drabet på landets justitsminister. »Der er blevet udstedt ordre om at indsætte soldater«, siger Obasanjos talsmand, Tunji Oseni. Tidligere mandag meddelte regeringen, at justitsminister Bola Ige sent søndag blev skudt og dræbt af ukendte gerningsmænd i sit hjem i Ibadan. Den 71-årige Bola Ige var høvding og en prominent advokat. Under militærstyret i Nigeria var Ige en førende fortaler for indførelse af demokrati og overholdelse af menneskerettigheder i landet. Han brugte da flittigt sin klumme i avisen Sunday Tribune, der populært kaldes "Onkel Bolas Klumme" til at revse militæret, dets allierede, regeringen og topembedsmænd. Som følge af drabet aflyste præsident Obasanjo tidligere på dagen et besøg i Zimbabwe, hvor han skulle have mæglet i forbindelse med den politiske krise i landet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























