Det er slut med at slendre rundt i Kabuls gader med maskingeværet hængende løst over skulderen. Afghanistans nye styre har beordret alle våben væk fra hovedstadens gader og soldaterne tilbage på kasernerne. Det sker for at øge sikkerheden i byen to dage før den nye overgangsregering formelt indsættes. 100 britiske marinesoldater ventes desuden til byen i forbindelse med ceremonien lørdag, hvor en række udenrigsministre og internationale diplomater deltager. Fra New York erklærer FN-diplomater, at Sikkerhedsrådet senest i morgen tidlig ventes at have vedtaget den resolution, der formelt giver grønt lys for en international fredsstyrke i Afghanistan. Storbritannien får de første tre måneder kommandoen over styrken, der skal sørge for ro og orden i det krigshærgede land i det halve år, den midlertidige regering er ved magten. Fly over Tora Bora På den militære front kredsede et amerikansk B-52 bombefly over Tora Bora-området uden at angribe, og et overvågningsfly blev set over De Hvide Bjerge nær grænsen til Pakistan på udkig efter den terrormistænkte Osama bin Laden. USA ved stadig ikke, hvor han opholder sig, men amerikanske efterretningsfolk er ved at afhøre tilbageholdte ledende medlemmer fra bin Ladens al-Qaeda netværk. Også under jorden fortsætter jagten, idet anti-Taleban soldater sammen med amerikanske specialstyrker gennemsøger de forladte hulesystemer i Tora Bora. Hundredvis af al-Qaeda-krigere er flygtet over grænsen til Pakistan, hvor politiet jagter dem. Flere tilbageholdte har de seneste par dage forsøgt at flygte, og skudvekslinger har indtil nu kostet 10 arabiske krigere og syv pakistanske sikkerhedsfolk livet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























