USA's udenrigsminister, Colin Powell, ringede tirsdag til Israels premierminister, Ariel Sharon, og den palæstinensiske leder Yasser Arafat for at kræve, at parterne genoptager deres sikkerhedsforhandlinger, oplyser det amerikanske udenrigsministerium. »Powell sagde, som vi har gjort det tidligere, at direkte israelske-palæstiensiske kontakter, særligt hvad angår sikkerhedsspørgsmål, er vigtige for at gøre en ende på volden«, sagde udenrigsministeriets talsmand Richard Boucher. I telefonsamtaler med både Sharon og Arafat »opfordrede Powell dem til at fortsætte sådanne kontakter«, tilføjede talsmanden. Den amerikanske udenrigsminister sagde, at Israel må arbejde for at »lette presset på den palæstinensiske befolkning, særligt restriktioner, der afstedkommer virkelige trængsler og gør hverdagen vanskelig«. I Jerusalem reagerede Sharon ved at sige, at Arafat fortsat giver grønt lys til terrorister, oplyser premierministerens kontor i en erklæring til det franske nyhedsbureau AFP. »Premierministeren sagde, at inden for de seneste 48 timer har der været 31 terrorangreb, hvor fire israelere er blevet såret. En af de såredes tilstand var alvorlig og et barn er også såret«, hedder det bl.a. i erklæringen. Powell sagde også, at Arafat må »tage varige, gennemgribende skridt for at gøre en ende på volden«, sagde Boucher.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























