EU skal tættere på

Skal borgerne i hele EU være med til at bestemme, hvem der skal være formand for EU-kommissionen, og dermed give ham eller hende status som en slags præsident? Det er et af de mange spørgsmål, som den belgiske statsminister Guy Verhofstadt i aftes præsenterede for sine 15 EU-kolleger på EU-topmødet i Bruxelles. Et andet spørgsmål er, om medlemmerne af Europaparlamentet også fremover skal vælges særskilt i de enkelte lande, eller om der i stedet skal indføres europæiske partier, der skal vælges i Europa som helhed. Spørgsmålene skal i dag godkendes i form af en erklæring fra de øvrige stats- og regeringsledere. Derefter sendes de ud til et såkaldt konvent, som fra marts og et år frem skal forsøge at finde svarene. Fra slutningen af 2003 skal de 15 regeringer omsætte de politiske svar til en ny traktat, der efter planen skal have status af en egentlig forfatning for EU. Konventet skal komme med en række bud på, hvordan magten i EU skal fordeles, et såkaldt kompetencekatalog. Det skal forsøge at fastslå, på hvilke områder det er EU, der skal lovgive, hvor det er op til de enkelte medlemslande, og hvor EU og medlemslandene skal deles om magten. Oplæg til forfatning Med oplægget lægger belgierne samtidig op til, at EU får en egentlig forfatning. Mange vægrer sig stadig ved at kalde det en forfatning og foretrækker at kalde det en grundtraktat. Men statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) påpeger, at hvis det lykkes at etablere en klar arbejdsdeling mellem nationalstaterne og unionen og samtidig inddrage parlamenterne bedre, så har han ikke noget imod at bruge ordet forfatning. Det belgiske udkast beskæftiger sig også med årsagerne til, at det nu er nødvendigt at vende vrangen ud på hele EU-systemet og diskutere, hvordan unionen skal bygges op i fremtiden. Og der er lagt op til alvorlig selvkritik, når EU's statsledere i dag skal diskutere erklæringen. I udkastet erkendes det, at der er en stor kløft mellem borgerne og EU's institutioner på grund af manglende demokrati og åbenhed. Mange føler, at aftalerne alt for ofte bliver indgået udenfor deres synsfelt, og de ønsker bedre demokratisk kontrol. Forventet dansk nederlag Men ud over at enes om, hvad konventet skal diskutere, skal de 15 EU-ledere også beslutte, hvordan konventet skal se ud, og hvem der skal stå i spidsen for det. Her ser det til, at Danmark lider nederlag, da det tyder på, at hvert lands parlament får to medlemmer af konventet. Den danske regering mener, at der bør være flere, for at få mere bredde i synspunkterne.