Medlemmer af Taleban-militsen har taget en vestlig journalist som gidsel og truer med at dræbe ham i den afghanske grænseby Spin Boldak, meddeler en kollega. Den canadiske freelance journalist Ken Hetchman holdes som fange i en lille celle, hvor han er bundet på hænder og fødder, siger kollegaen Jonathan Steele fra det britiske dagblad The Guardian. Det var en lokal pashtuner, der gav Steele et af Hetchmans visitkort med en appel om hjælp i den pakistanske grænseby Chaman tirsdag aften. Taleban advarer Pashtuneren sagde, at Taleban-folkene havde advaret om, at »når vi overgiver os, og hvis vi ingen penge får, så vil vi måske dræbe dig, for vi kan ikke lide de mennesker«. Hetchman, der har arbejdet for avisen Montreal Mirror og er omkring 30 år, havde mødt Steele, da de boede på samme hotel i Chaman for tre dage siden Tidligere tirsdag rapporterede den norske avis Aftenpostens netavis, at det norske udenrigsministerium frygter, at Taleban-militsen vil forsøge at tage vestlige journalister som gidsler. Ifølge netavisen skal det norske udenrigsministerium have modtaget advarsler om, at Taleban-militsen vil forsøge at lokke journalister i en fælle i Afghanistan. En talsmand for det norske udenrigsministerium siger, at de har taget advarslen så tilpas alvorligt, at de har advaret den norske redaktørforening.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Klumme af Kim Skotte
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























