Britiske myndigheder ventes at arrestere en muslimsk religiøs leder, som en dommer i Spanien har udpeget som værende Osama bin Ladens 'europæiske ambassadør'. Det kan ske i løbet af en måneds tid, når Labourregeringens omdiskuterede stramning af antiterrorlovgivningen træder i kraft. Den religiøse leder kalder sig Abu Qatada og bor sammen med kone og fire børn i Acton i det vestlige London. I forbindelse med fængslingen i Spanien af 11 muslimer, der er mistænkt for at være en del af bin Ladens al-Qaeda-netværk, kaldte dommeren Abu Qatada for bevægelsens religiøse leder i Europa. Livstidsdom i Jordan Abu Qatada er idømt fængsel på livstid i Jordan for bombeattentater, hans bankkonto er indefrosset som led i jagten på bin Laden-tilhængere, og han har angiveligt mødt ni mistænkte al-Qaeda-agenter i løbet af få måneder. 18 videobånd med Abu Qatadas prædikener blev fundet i en lejlighed i Hamburg, hvor tre af flykaprerne fra terrorangrebene i USA 11. september havde boet, blandt dem anføreren Mohammad Atta. Abu Qatada er palæstinenser, og han kom til Storbritannien i 1994. Han bruger ni forskellige navne og har opgivet tre fødselsdatoer. Understøttet i London I London har den arbejdsløse muslimske leder fået knap 5.000 kroner om måneden i huslejetilskud og understøttelse, indtil finansministeriet afslørede, at han har en bankkonto på 2,2 millioner kroner. Kontoen blev fastfrosset, fordi regeringen satte Abu Qatada på en liste med 37 andre enkeltpersoner og organisationer, som mistænkes for at samle penge ind til al-Qaeda. Afviser terrorforbindelse Den 40-årige palæstinenser afviser enhver forbindelse med bin Laden og al-Qaeda-netværket: »Det er en ære, jeg ikke kan gøre krav på. Jeg husker ikke at have mødt nogen, som udgav sig for at være med i al-Qaeda. Ikke engang sheikh Osama bin Laden, Gud beskytte ham og give ham sejr over de allierede og de vantro i Afghanistan, har jeg haft den ære at møde, hverken i Peshawar eller andre steder«, sagde Abu Qatada forleden til den arabiske tv-kanal al-Jazeera. Til britiske aviser har den religiøse leder tordnet: »Her i landet er I bare på jagt efter et mål at skyde på, som I kan snakke om. Jeg er en meget passende person for denne skydeøvelse. Jeg er et stort mål med en stor mave. Jeg bærer arabiske klæder, og jeg har skæg, så det er meget let for jer at udpege sådan en som mig. Det er hverken nødvendigt at skrive noget eller finde beviser. I behøver bare at trykke et billede af mig for at dømme mig«. Han blev anholdt i februar i år som led i en undersøgelse af militante muslimers aktiviteter i Storbritannien. Men han blev løsladt efter kort tid, uden at der blev rejst sigtelse imod ham.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























