Amerikanske specialstyrker i helikoptere bragte onsdag otte vestlige hjælpearbejdere fra Afghanistan i sikkerhed i Pakistan. De otte har været holdt som fanger af Taleban siden august på anklager om at have missioneret. De otte medarbejdere fra den tyske hjælpeorganisation Shelter Now har siden august været holdt som fanger af den fundamentalistiske Taleban-milits, der anklagede dem for at være kristne missionærer. En forseelse, som ifølge Talebans fortolkning af islamisk lov, straffes med døden. Avis: Frivillig løsladelse Ifølge Washington Posts torsdagsudgave frigav Taleban-militsen frivilligt de otte fanger. Avisen henviser til oplysninger fra to ledende Pentagon-medarbejdere. Tidligere har der været forlydender om en dramatisk redningsaktion. De frigivne nødhjælpsarbejdere tæller to amerikanere, to australiere og fire tyskere, som nu alle er i Pakistan, oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. »De ser ud til at være ved godt helbred«, stod der i udtalelsen fra Pentagon. Flygtede med Taleban Da Taleban tirsdag rømmede den afghanske hovedstad, Kabul, bragte de hjælpearbejderne med sig på deres flugt mod Kandahar længere mod syd. Hjælpearbejderne befandt sig nær Ghazni, 80 kilometer sydvest for Kabul. Ifølge Washington Post er det uklart, hvorvidt Taleban udleverede hjælpearbejderene til Internationalt Røde Kors, eller om de otte forinden var blevet befriet af afghanske styrker. De blev derfra natten til torsdag fløjet til Chaklala-luftbasen ved Islamabad i Pakistan. Retssagen mod hjælpearbejderne blev afbrudt, da USA 7. oktober indledte luftangrebet mod Taleban som gengældelse for styrets afvisning af at udlevere den terrormistænkte Osama bin Laden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er det en joke?
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























