Uro i flere EU-lande om antiterrorpakke

De danske kvaler med at få politisk rygdækning til EU's vidtgående terrorpakke er forholdsvis beskedne i sammenligning med flere andre EU-lande. For nogle er det forfatningen, der står på spil med forslagene om europæisk arrestordre og fælles terrorisme-definition i de 15 straffelove. For andre et opgør om fundamentale retsprincipper. Stort pres Men presset for at nå en aftale inden 6. december, der er sat som frist af stats- og regeringscheferne, er kolossalt. Og i det intense kapløb med tiden har landene allerede vist vilje til at strække sig langt. I Portugal vil det kræve en ændring af forfatningen, at politiet fremover skal have pligt til at arrestere og udlevere egne statsborgere til fremmede magter, uden at domstolene har fået mulighed for at undersøge, om der er hold i anklagerne. Men det har ikke fået portugiserne til at sige nej - de beder blot om forståelse for, at det kan tage tid at gennemføre de fælles regler. Grundlovsændrigner i Finland I unionens modsatte hjørne har Finland mere politiske problemer. Forfatningsudvalget i det finske parlament har netop fastslået, at forslagene er så vidtgående, at de skal vedtages som grundlovsændringer. Og flertallet i både forfatningsudvalget og retsudvalget i det finske parlament er stærkt kritiske over for pakkens indhold. De kritiserer blandt andet, at forslaget til en definition på terrorisme, der skal indskrives i alle 15 straffelove, er så upræcist, at den ikke kan stå i en straffelov. Den vil kriminalisere ledelse, deltagelse eller bare støtte til en terroristisk organisation. Ifølge det finske forfatningsudvalg er det afgørende, at kun aktiv deltagelse i ulovlige handlinger er strafbare. En juridisk revolution Flere EU-diplomater bekræfter, at der er vidt forskellige holdninger til, hvor bredt terrordefinitionen skal ramme - altså hvor grænsen mellem politisk aktivisme og terrorisme skal gå. »Selvfølgelig er der en masse støj og problemer i øjeblikket. Det er kun naturligt, for det er jo en større juridisk revolution, vi er i gang med. Men det er dybest set teknik. Mig bekendt er der ingen, der tænker på at blokere for en aftale«, siger kommissionens retspolitiske talsmand, Leonello Gabrici.