Miltbrandbakterierne, som blev sendt med brev til blandt andet senatsleder Tom Daschle, stammer fra USA. Det fastslår FBI-souschef Barry Mawn over for det amerikanske dagblad Boston Globe onsdag. Derefter bortfalder teorien om, at miltbrandsporerne i stedet kunne komme fra Rusland eller Irak. Fire mennesker har mistet livet som følge af indånding af miltbrand, der blev gemt i breve. Blandt modtagerne var Daschles kontor, tv-selskabet NBCs nyhedsvært Tom Brokaw og en fotoredaktør på American Media Inc., som udgiver boulevardblade. Fotoredaktøren hører til dødsofrene. »Det blev fremstillet her i landet«, sagde Mawn uden at uddybe oplysningen. Irak eller Rusland udelukket Derefter bortfalder teorien om, at miltbrandsporerne i stedet kunne komme fra Rusland eller Irak. USA har truet med at udvide krigen i Afghanistan til også at omfatte angreb på Saddam Husseins Irak, men Mawn siger, at intet tyder på, at Irak har leveret miltbrandbakterierne, som har inficeret 13 amerikanere foruden de fire døde. Ikke en gruppe står bag Mawn, som leder efterforskningen, formoder, at det er en enkelt person snarere end en gruppe, som står bag miltbrandbrevene. Han siger, at efterforskningsgruppen indkredser denne person mere og mere. Andre højtplacerede kilder i efterforskningen konstaterer i forlængelse af teorien om, at gerningsmanden er en enkelt person i USA, at denne ikke har engelsk som modersmål. Det viser en analyse af teksten i brevene. Véd kun lidt om afsenderen Kilderne mener ifølge Boston Globe, at der er en overvejende sandsynlighed for, at miltbrandbrevene er sendt under indtryk af terrorangrebene i New York og Washington 11. september. Men dette er indtil videre spekulation. En anden terrorisme-ekspert fra FBI, James Caruso, sagde tirsdag under en høring i et underudvalg under Senatet, at myndighederne fortsat kun har ringe kendskab til afsenderen af miltbrandbrevene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























