Frygten for, at overgangen til euromønter og -sedler næste år vil føre til inflation i euro-zonen som følge af, at virksomheder udnytter situationen og giver priserne et ekstra skub opad, er overdrevet, vurderer en række økonomer i EUs økonomiske hovedstad Frankfurt. Undersøgelser fra EU-kommissionen har tidligere vist, at to tredjedele af euro-zonens forbrugere er bange for, at butiksejere vil drage fordel af det uigennemsigtige valutaskift. Men den udsigt afviser altså flere økonomer. Priserne stiger - en smule »På kort sigt vil forbrugerpriserne stige en smule. Men vores konklusion er, at skiftet vil føre til en inflation på blot 0,1 procentpoint næste år«, siger Rainer Guntermann, økonom ved Dresdner Kleinwort. Overdrevet Nico Mensink, økonom for ABN Amro, bakker op om denne holdning. »Bekymringer over inflationsrisikoen som følge af euroens introduktion bliver let overdrevet. Undersøgelsesresultater bygger ofte på forudtagede meninger, og regelmæssige undersøgelser viser ingen uregelmæssigheder«, siger han til det franske nyhedsbureau AFP. Også direktøren for Den Europæiske Centralbank, Wim Duisenberg, har tillid til, at inflationen vil forblive 'reel ubetydelig'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























