Ikke kun har Saudi-Arabien fostret det miljø, som terroristerne bag angrebene i New York og Washington i sidste måned er kommet fra. Det saudiarabiske kongehus har gennem en årrække støttet religiøs ekstremisme i USA og søgt at rekruttere amerikanske muslimer til den yderliggående islamiske wahhabisme-sekt, som er statsreligion i Saudi-Arabien. Kampagnen er foregået i dølgsmål og med et pengebidrag på flere hundrede millioner dollar, skriver det amerikanske dagblad New York Times. Den saudiarabiske ledelse har traditionelt haft en alliance med det religiøse wahhabisme-hierarki i ørkenriget og har også fremmet udbredelsen af sekten i andre lande. Wahhabismen har inspireret Osama bin Laden og hans beskytter i Afghanistan, Taliban-militsen. Der er op mod syv millioner muslimer i USA, heraf skønnes højst 500.000 at følge de strenge wahhabisme-normer for opførsel. Wahhabismen er forklaringen på de grove straffemetoder, undertrykkelsen af kvinder og den strenge offentlige moral i Saudi-Arabien. Betragter sig selv som overlegen Amerikanske eksperter i religion siger til New York Times om wahhabismen, at den betragter sig selv som overlegen. Sekten er ydermere intolerant og missionerende, og eksperterne forklarer, at der følger en forventning med den økonomiske støtte om, at sektens præster og medlemmer hverver nye proselytter. Ingen betingelser Det afvises af Saudi-Arabiens ambassade i USA. En embedsmand siger til avisen, at »der absolut ikke er knyttet betingelser« til de saudiarabiske bidrag. Saudi-Arabiens bestræbelser på at udbrede wahhabismen i USA har stået på i flere tiår, men indsatsen har været dalende på det seneste, fordi den saudiarabiske regering fattes penge og har oparbejdet en statsgæld.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























