EU vil hjælpe med at løfte Pakistans elendige økonomi. Derfor præsenterede EUs handelskommissær, Pascal Lamy, tirsdag et forslag til en omfattende handelspakke, som skal åbne og øge pakistansk eksport til de 15 europæiske medlemsstater. Handelspakken blev endelig forhandlet på plads af parternes forhandlere natten til tirsdag, men forhandlingerne mellem den pakistanske handelsminister, Abdul Razzaq Dawood, og Lamy har stået på siden marts. »På grund af den særlige situation i Pakistan har vi opprioteret forhandlingerne«, siger Lamy. I tusindvis af afghanske flygtninge presser på ved den 2430 km lange grænse mellem Pakistan og Afghanistan. De prøver at flygte fra de amerikansk-ledede angreb mod Taliban-styret og Osama bin Ladens al-Qaede-netværk. Samtidig er de voldelige kampe ved en anden af Pakistans grænser i Kashmir igen blusset op. Mangler godkendelse Men nu prøver EU altså at tænde et lys i det uoverskuelige mørke. Handelspakken, som først skal godkendes af EU-parlamentet og de 15 europæiske handelsministre, vil blandt andet fjerne alle toldtariffer på pakistansk-lavet tøj, samt øge EUs kvoter for pakistanske tøj og tekstiler med femten procent. Til gengæld vil Pakistan forbedre adgangen for europæiske tøj- og tekstileksportørere. »Vi har forsøgt at ramme de områder og varer, hvor Pakistan kan opnå de største fordele. Og det vil sige tøj og tekstiler«, siger Lamy. »Samhandel er et fredsvåben«. »Igennem handel og mere udviklede økonomiske bånd mellem EU og Pakistan kan EU medvirke til at lindre smerterne i en svær tid«, siger den EUs franske handelskommissær.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























