Kofi Annan og FN får Nobels Fredspris

FN og organisationens generalsekretær, Kofi Annan, er årets modtager af Nobels Fredspris, meddeler Nobelkomitéen i Oslo. FN og Annan deler prisen, der har en værdi på 10 millioner svenske kroner (7,8 mio. kr.), i to lige store portioner. »De får prisen for deres indsats for en bedre organiseret og fredeligere verden«, sagde Gunnar Berge leder af Nobelkomitéen i Oslo. »FN har oplevet mange succeser og tilbageslag. I jubilæumsåret ønsker Nobelkomitéen at understrege, at den eneste farbare vej til fred og sikkerhed er gennem FN«, sagde Gunnar Berge. »FN står i dag centralt for arbejdet for fred og sikkerhed i verden, og i den internationale mobilisering for at møde verdens økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer«, sagde han om komitéens begrundelse for uddeling af prisen, der overrækkes ved en ceremoni i Stockholm i december. Lavmælt leder Kofi Annan betragtes som en lavmælt, dygtig leder af verdensorganisationen - måske den mest effektive FN-generalsekretær siden Dag Hammarskjöld, som fik prisen i 1961 efter sin død. Senest har Annan sørget for at tildele FN en central rolle i bestræbelserne på at bekæmpe den internationale terrorisme efter angrebene i USA den 11. september, der kostede omkring 5600 mennesker livet. Populært valg Iagttagere vurderer, at Annan foruden sine personlige kvaliteter også er et populært valg, fordi Nobelkomitéen på den måde kan sende et signal om, at netop FN - og ikke USA - skal lede anti-terror kampen. Det kan være et budskab om, at væbnet vold mod andre lande kun er legitim, hvis den er baseret på resolutioner i FN's Sikkerhedsråd. Den 63-årige Kofi Annan blev efter en omtumlet valgproces i 1996 nomineret til FN-generalsekretær og rykkede ind i hjørnekontoret på øverste etage i FN-skyskraberen i New York i januar 1997. Han har løst sin opgave så tilfredsstillende, at han allerede i sommer - uden indvendinger - blev genvalgt til en ny femårig periode, som indledes i januar næste år. Plet på omdømmet Annan har næsten 40 års karriere i FN-systemet bag sig - sidste stop inden generalsekretærembedet var posten som chef for de fredsbevarende operationer, som han løste så tilfredsstillende, at det var med til at kvalificere ham til organisationens øverste embede. Det var dog som chef for fredsstyrkerne, at Annan fik den eneste mulige plet på sit omdømme, nemlig da han og andre i ledere i FN-systemet var langsomme til at reagere på de blodige hutu-tutsi-sammenstød i Rwanda i 1994. Moralsk samlingspunkt Formanden for Sikkerhedsrådet, Bangladeshs FN-ambassadør, Anwarul Chowdhury, sagde ved genudnævnelsen af Annan i juni, at han også har udrettet et fornemt stykke arbejde i forsøget på at mægle i brandpunkter verden over - f.eks. løste han i 1998 en krise om våbeninspektioner i Irak, da bl.a. USA truede med bombardementer. Han har ifølge Anwarul Chowdhury også gjort de fredsbevarende operationer mere smidige, effektive og fokuserede. Samtidig fremstår Kofi Annan som et moralsk samlingspunkt, bl.a. ved på topmøder tidligere i år, hvor han påpegede fattige landes ret til at få medicin, som de kan betale, og kritiserede racisme og fremmedhad. Han har ydermere trukket USA, som altid har haft svært ved at engagere sig i FN, tættere på organisationen, og supermagten er begyndt at betale af på sin gæld. Holder ferie i Sverige Kofi Annan er uddannet på universiteter i Ghana og USA, heriblandt Massachusetts Institute of Technology, inden han indledte sin FN-karriere i 1962. Han er ud af en høvdingeklan i det sydlige Ghana og er den første sorte FN-generalsekretær fra Afrika syd for Sahara. Annan er gift med svenskeren Nane Lagergren, som han har en søn og to døtre med, og han tilbringer gerne sommerferien i Sverige - langt fra det hektiske arbejde med udgangspunkt i metropolen New York.