Gæt en mand. Han er kendt og anerkendt i nord og i syd. Hans stemme er blød, fløjlsblød. Hans vilje er hård, jernhård. Hans hænder er levende, ligefrem udtryksfulde. Han har været chef for ... ... Annan! Selvfølgelig: Annan, Kofi Annan. En af de få stjerner, man med rimelighed kan kalde verdensstjerne. Værdsat fra sit fødeland, Ghana, til sin kones hjemland, Sverige, til sit mangeårige tilholdssted i New York. Også en af de få, der helt konkret har haft verden som sin arbejdsplads. Og opgaven? Enkel, om end besværlig: at skabe fred og udvikling. På visitkortet: FN's generalsekretær fra 1997 til 2006.
Personligt ansvar Er det så lykkedes ham? Både ja og nej. Det lykkedes at skabe tilslutning til drømmen om FN som fælles internationalt redskab. Men det mislykkedes for Kofi Annan at skabe fred eller forhindre vold i især to konflikter, hvor han fik og tog et personligt ansvar. Første gang var i 1994, da han som chef for FN's fredsbevarende indsats ikke gjorde nok for at hindre folkemordet i Rwanda. Anden gang var i 2011, da Kofi Annan af FN og Den Arabiske Liga fik opgaven at standse den omsiggribende vold i Syrien. I Rwanda fulgte et folkemord på 800.000 mennesker. I Syrien er fulgt en konflikt, der foreløbig har kostet 75.000 livet. Ingen af blodsudgydelserne har været Kofi Annans 'skyld', tværtimod. Men begge gange er hans uomtvistelige evner som formidler kommet til kort. LÆS OGSÅChokeret Kofi Annan forsøger på ny at mægle i Syrien Han sidder altid for bordenden, selv ved et rundt bord. Han fylder et hvilket som helst rum, om det så er Sikkerhedsrådets sal i New York eller en lille hyggelig boghandel som Books & Company i Hellerup, hvor han forleden præsenterede sin nye bog, 'I krig og fred'. FN og Den Arabiske Liga var enige om at ønske Kofi Annan som konfliktknuser i Syrien, selv fem år efter hans pension. Bagefter afviser han ikke, at missionen mislykkedes - krigen fortsatte. Der var ingen bro mellem diktatoren, som klamrede sig til magten, og de folkelige oprørere, som krævede frihed og demokrati. Her hjalp ingen kære Annan. Han vedstår også i dag, at FN's og hans egen tøven var fatal, da folkemordet brød løs i Rwanda. »Hjerteskærende«, siger Kofi Annan. Diplomati på højeste plan
Annan lod sig uddanne i økonomi og politik på de fineste universiteter. Han taler en håndfuld sprog. Men han kunne have læst helt andre fag på helt andre universiteter og talt helt andre sprog. Han var formentlig endt samme sted - i spidsen. I FN-systemet blev han en husvant håndværker. Han havde opgaver i WHO. Han blev vicegeneralsekretær for både administrative sager og økonomi. Han fik ansvar for de fredsbevarende operationer. Og så ventede posten som generalsekretær, hvor han ligesom forgængerne skulle holde sig gode venner med de faste og indbyrdes rivaliserende medlemmer i Sikkerhedsrådet på den ene side og sikre sig troværdighed hos alle de andre FN-medlemmer på den anden. LÆS OGSÅKofi Annan og FN får Nobels Fredspris Viljen var stor, indsatsen måske endnu større. Sympatien for hans person var massiv. Men resultaterne? Ikke så vanvittig store. Det er heller ikke hans skyld - FN er medlemsstaternes forum, ikke generalsekretærens. Og dog. Det var takket være Kofi Annans indsats, at FN fik Nobels Fredspris i 2001. Han havde skabt ny international respekt om FN. Men han måtte snart efter se til, at FN reelt blev ignoreret af USA, da George W. Bush i 2003 samlede sin egen koalition for at fjerne den irakiske diktator Saddam Hussein. Det brød Annan sig ikke om. Magtposition uden magt Han kritiserede højlydt, at krigen ikke var i overensstemmelse med FN's charter. Bush blæste på ham i Irak. Rusland blæste på ham i Tjetjenien. Kina blæste på ham i Tibet. Sådan er det at være FN's generalsekretær. Så havde Kofi Annan større held til at sætte FN bag en imponerende indsats imod aids-epidemien i Afrika. LÆS OGSÅKofi Annan: Irak-krigen var ulovlig Han ville gerne have afleveret en verden med færre krige til sin efterfølger, mindre økonomisk ulighed og færre krænkelser af menneskerettighederne. Men FN's generalsekretærer har ikke anden magt, end de virkelige magthavere i Sikkerhedsrådet vil give dem. Joh, ét våben har de - og havde Kofi Annan: argumentets magt. Men det kræver, at også de stærke regeringer lytter. Det vigtige mandat I 2005 stod han bag det ny FN-koncept 'R2P' - Responsibility to Protect - der skulle lade Sikkerhedsrådet give mandat til indgreb mod undertrykkelse af civilbefolkninger. Det er han stolt over. Det har dog været svært at samle tilslutning i Sikkerhedsrådet til at bruge konceptet. Kofi Annan er heller ikke altid enig med sig selv. I Kosova støttede han et indgreb uden mandat fra Sikkerhedsrådet. I Syrien har han hævdet, at et indgreb kun kunne komme på tale, hvis Sikkerhedsrådet gav grønt lys. LÆS OGSÅKofi Annans erindringer giver godt indblik bag facaden Han er ikke ligefrem typen, der tager sin pension og sætter sig om i haven med en god kop te og en tørkage. I stedet farer han verden rundt, lige nu for sin bog. Og stadig med samme forsæt: at få mennesker til at lytte. Stemmen er stadig blød, viljen fast. Hænderne taler med.