USA-love skal bekæmpe terror

Det amerikanske Senat vedtog fredag to love, der skal søge at hindre hvidvaskning af penge og dermed ramme nogle af de finansielle netværk, der kan have medvirket i planlægningen af terrorangrebene i New York og Washington 11. september. Lovene var et led i en bredere antiterrorlovgivning, som giver myndighederne udvidede beføjelser. Loven blev vedtaget med 96 stemmer mod en. Loven skal også vedtages i Repræsentanternes Hus, men det ventes ikke at give problemer. Ny liste med mistænkte Bush-regeringens forsøg på at ramme terroristerne på pengepungen blev samtidig udvidet. Finansministeriet offentliggjorde en ny liste med 39 navne på organisationer, der menes at have været med til at finansiere terrorisme. Finansminister Paul O'Neill sagde, at den nye liste omfatter virksomheder og velgørende organisationer, der yder penge til terrorister. Listen tæller også alle konti, som måtte indehaves af de mennesker, der er på FBIs seneste oversigt over »de 22 mest eftersøgte terrorister«. Han oplyste, at regeringen løbende vil ajourføre listen for at få konti indefrosset. Torsdag oplyste den amerikanske regering, at der allerede er indefrosset 24 mio. dollar, blandt andet et par konti, hvis indehaver er Osama bin Laden. I USA er der indefrosset fire mio. dollar, resten i en række andre lande. 102 lande har givet løfte om at deltage i den økonomiske kamp mod terrorismen, og 62 af dem har allerede vedtaget de nødvendige love. Særligt system En af vanskelighederne ved at følge terroristpengenes vej er, at der i Mellemøsten og Centralasien eksisterer et system, efter hvilket store pengesummer kan passere grænserne alene på gensidig tillid og uden noget papirarbejde. Den nye lov gør det ulovligt at smugle 10.000 dollar eller mere i kontanter ind og ud af USA, og amerikanske banker har fået forbud mod at handle med tvivlsomme, udenlandske banker og skal føre nøjere tilsyn med udenlandske konti i USA. Lovmølle mod terror Arbejdet i den amerikanske kongres er i øjeblikket klart fokuseret på love, der skal hindre terrorisme. Torsdag aften vedtog Senatet en lov, der giver politi og efterretningstjenester øgede beføjelser til elektronisk overvågning af mistænkte og udvidede ransagningsmuligheder. Loven har mødt modstand hos nogle, der mener, at den vil krænke borgernes rettigheder. Også den lov skal til behandling i Repræsentanternes Hus, hvor der er bekymring over lovens omfang. Et flertal i Repræsentanternes Hus ønsker, at loven får en 'solnedgangsklausul', så den udløber om to år. Det Hvide Hus har kæmpet for at udvide den klausul til fem år. Senatet vedtog også torsdag en lov, der gør sikkerhed i lufthavnene og i luften til et føderalt anliggende. Tusinder af statsansatte skal forestå kontrollen med bagage, der skal bevæbnede, statsansatte vagter strategiske steder i lufthavnene og flere bevæbnede, civilklædte marshaller i flyene. Loven giver luftfartsmyndigheder bemyndigelse til at lade piloter bære våben. Også denne lov skal i Repræsentanternes Hus, hvor der er modstand mod at lade bagageundersøgelser blive et føderalt anliggende. Gennemførelsen af loven vil komme til at koste op mod 2 mia. dollar (ca. 16 mia. kroner). Pengene skal hentes ved en ombordstigningsafgift på 2,5 dollar.