Europarådet: Døm terrorister ved international domstol

Lyt til artiklen

Europarådets parlamentariske forsamling har vedtaget en resolution, der anbefaler at dømme terrorister ved den nyoprettede internationale straffedomstol i Rom. Samtidig opfordrer rådet sine medlemslande til at ratificere alle anti-terror-konventioner og Europarådets konventioner på straffeområdet. Resolutionen går dermed stik imod den dødsstrafpolitik, som de store danske borgerlige partier er slået ind på i de seneste dage, hvor man vil have eventuelle terrorsigtede personer udleveret til den elektriske stol i USA på trods af, at EU-traktaten og den europæiske menneskerettighedskonvention forbyder dødsstraf. Venstres medlem af den parlamentariske forsamling, Hanne Severinsen, rejste ikke nogen sag for at ændre ordlyden, selv om hendes partiformand, Anders Fogh Rasmussen, har krævet, at alle internationale konventioner, der forhindrer udlevering af terrorister til dødsstraf, skal ændres. Enhedslistens Søren Søndergaard, som var til stede ved afstemningen i Europarådet, konstaterer på den baggrund, at der åbenbart ikke er nogen pondus i de nye, borgerlige signaler. »Det viser jo bare, at dette her kun drejer sig om, hvem der kan brøle højest«, siger han til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her