Politiken onsdag: Sent mandag aften opfordrede Ruslands præsident, Vladimir Putin, den bevæbnede del af den tjetjenske befolkning til at give afkald på ethvert samarbejde med internationale terrorister, nedlægge våbnene og indlede forhandlinger med de føderale myndigheder om fred. Den uventede fredsføler var samtidig et ultimatum, da Putin krævede tjetjenske våben nedlagt inden 72 timer. Han sagde ikke, hvad der ellers sker, men der er næppe tvivl om, at Moskva har planer om at intensivere sin egen såkaldte terrorbekæmpelse i Tjetjenien parallelt med USAs ventede miltære angreb i Afghanistan. Putins udspil kom i en tv-transmitteret tale, hvor han samtidig bebudede Moskvas næsten totale støtte til USAs planlagte angreb imod bin Laden og Telebanstyret i Afghanistan. Roden i Tjetjenien Rusland kæder de to ting sammen og meget tyder på, at Putins og USAs præsident Georg W. Bushs timelange telefonsamtale i søndags førte til enighed om spørgsmålet. I hvert fald er amerikanerne ifølge bladet US News and World Report begyndt at tale om, at Osama bin Ladens terrororganisation al-Qaeda har rødder i Tjetjenien. Hvis de tjetjenske oprørere ikke føjer Moskva nu, ventes den russiske ledelse at få i hvert fald amerikansk opbakning til en intensiveret offensiv i Tjetjenien, med den begrundelse at tjetjenerne ikke har villet afbryde det påståede samarbejde med bin Laden. Afbrudt samarbejde Europarådets parlamentariske forsamling, der traditionelt har været en skarp kritiker af Ruslands krigsførelse i Tjetjenien, ventes ikke at forstærke kritikken af Rusland under sit igangværende møde, hvor Tjetjenien er på dagsordenen. Det har fået Tjetjeniens præsident Aslan Maskhadov til at afbryde samarbejdet med Europarådet. Vigtige alliancer Også centralasiatiske tidligere sovjetrepublikker har sagt ja til at samarbejde med USA og mener at kunne drage nytte af det. Usbekistan bekræfter, at to amerikanske militære overvågningsfly med omkring 100 soldater fredag landede i den militære lufthavn Tuzel. Strategisk er Usbekistan et perfekt udgangspunkt for et angreb på Afghanistan, men mange usbekere frygter reaktioner fra Taleban eller bin Laden-støttede islamiske ekstremister, som opererer i Usbekistan. Taleban har i et brev til Usbekistans udenrigsministerium bebudet gengældesesangreb. Fra Tasjkent er der mindre end en times flyvetid til Kabul og det sydlige Afghanistan, hvor bin Laden menes at befinde sig. Desuden har den usbekiske præsident Karimov nære kontakter til Den Nordlige Alliance i Afghanistan, der bekæmper Taleban. Usbekistan støtter denne partisanalliance økonomisk og militært. Det er en vigtig faktor, hvis USA etablerer en base i det nordlige Afghanistan. Til gengæld for hjælpen til USA kan Usbekistans præsident Islam Karimov styrke sin egen position. Han har længe brugt truslen fra radikale islamiske bevægelser som en undskyldning til at underkue al opposition. Kasakhstans præsident Nursultan Nasarbajev tilbød i går USA at bruge landets territorium, luftrum og baser til angreb på Taleban, men også i Kasakhstan frygtes gengældelsesangreb. Præsident Putin gjorde i går klart, at amerikansk tilstedeværelse i området skal være »midlertidig«. Samtidig understregede han, at hverken de centralasiatiske stater eller Rusland vil lades tilbage med bekæmpelse af øget fundamentalisme som følge af et angreb på Taleban eller med en humanitær katastrofe med flygtninge ind i ekstremt fattige lande som Tadsjikistan.