Politiken søndag: I Sydafrika kan det være billigere at slå sin medarbejder end at parkere ulovligt. En typisk parkeringsbøde i Cape Town er på 60 kroner. Kører man en time ud på landet, finder man politi og anklagere, der giver landmænd bøder på ned til en halvtredser for vold mod deres landarbejdere. »Villiersdorp er en lille by, hvor folk ikke tjener mange penge. Så hvis bøden er for stor, bliver den ikke betalt«, forklarer politiinspektør Herman de Kock. Han finder bødens størrelse passende, da politiet har »vigtigere forbrydelser som indbrud, voldtægt og mord« at tage sig af. Den afslappede holdning til landmændenes overfald viser, hvordan det demokratiske Sydafrika stadig slås med sin racistiske arv. »Historisk var landarbejdere en slags slaver. Fra de blev født, var de nærmest ejet af landmændene, der kunne slå dem, som det passede dem. Intet har ændret sig i den sammenhæng. Det normale er, at voldssagerne bliver efterforsket af en hvid betjent, der forkludrer efterforskningen«, siger advokat Tshepiso Ramphele. Han koordinerer en undersøgelse af landarbejderes forhold for Sydafrikas Menneskerettighedskommission. »Omkring Cape Town bliver landmændene i det mindste retsforfulgt. I andre dele af landet slipper de gratis«, siger Ramphele. Problemet er ofte, at landarbejderne er totalt afhængige af landmanden. De arbejder på hans mark, bor i hans huse og sender deres børn til skole for hans løn. Derfor er det ofte svært at skaffe vidner, selv når landmanden myrder sin medarbejder. Anklager Magda de Villiers i byen Caledon bekræfter, at mange voldssager afgøres med et bødeforlæg på mellem 50 og 200 kroner uden nogensinde at blive hørt i retten. Hun betragter det ikke som en skærpende omstændighed, at volden udføres af en arbejdsgiver mod en ansat. »Politiets holdning er ofte, at arbejdsforhold naturligt indebærer uoverensstemmesler. Derfor bliver volden betragtet som ligegyldige netop på grund af arbejdsforholdet«, siger Ramphele. For Ramphele er den værste konsekvens af det skæve forhold mellem landarbejdere og deres arbejdsgivere den indbyggede og ofte totale ydmygelse: »Du kommer ud for, at en 75-årig mand må spørge en 23-årig dreng om lov, hvis han vil have besøg af sin nevø. Du lever dit liv som et gammelt barn«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























