Mens den kuppede premierminister i Thailand, Thaksin Shinawatra, skulle være ankommet til London, melder kup-lederen, general Sondhi Boonyaratkalin, at Thaksin kan blive retsforfulgt, skriver AP.
Generalen oplyser desuden i en tale til befolkningen netop nu, at militærstyret vil forblive ved magten i to uger, hvor en midlertidig forfatning vil blive udarbejdet. Her vil militærchefen finde en midlertidig leder for landet.




























