Amnesty påtager sig ny rolle

Politiken tirsdag: Fremover vil Amnesty i princippet ikke holde sig tilbage for at kritisere nogen form for overtrædelse af menneskerettighederne. Mens organisationen hidtil har koncentreret sig om de såkaldte politiske og civile menneskerettigheder som retten til at sige sin mening frit, vil organisationen fremover også inddrage de såkaldte økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder som retten til arbejde, bolig og få noget at spise. Det blev organisationens mange afdelinger enige om i weekenden på Amnestys internationale generalforsamling i Senegal. Meget symbolsk var det netop medlemmerne fra de fattige lande, der havde skubbet mest på for at få ændret Amnestys såkaldte mandat, der fastlægger organisationens opgaver. Alligevel er formanden for den danske afdeling af Amnesty, Lars Normann Jørgensen, tilfreds. »Det er en naturlig udvikling for organisationen, at vi hele tiden ser os i stand til at håndtere tidens problemer. Jeg tror, at den bredere måde at gå til menneskerettighederne på vil tiltale de eksisterende medlemmer og tiltrække nye«, siger han. Diskrimination Ændringen betyder dog ikke, at Amnesty nu generelt vil kæmpe for retten til for eksempel uddannelse eller lave sig selv om til en bistandsorganisation for at bekæmpe sult. »Vi vil typisk gå ind i sager, hvor der er et element af diskrimination. For eksempel kan man forestille sig, at vi vil kritisere Afghanistan og visse lande i Mellemøsten, hvor kvinder ikke må uddanne sig i modsætning til mændene«, siger Lars Normann Jørgensen. »Vi vil formentlig også fremover kritisere lande, hvor regeringen bruger eller fordeler ressourcerne på en forkert måde - for eksempel i Irak eller Sudan. Det kan være, fordi regeringen bruger pengene på våben i stedet for mad, eller hvor regeringen forhindrer visse befolkningsgrupper i at få mad. Det er alt sammen eksempler på sager, som vi med vores tidligere mandat ikke ville gå ind i«, siger han. Ændringen af Amnestys opgaver vil strække sig over otte år, fordi organisationen først skal til at uddanne personale og få ekspertise i de nye opgaver. Andre rammer »Der er etableret juridiske rammer for, hvordan man håndterer overtrædelser af de politiske menneskerettigheder. Her har vi domstole osv. Men de samme rammer er ikke til stede, når vi taler om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og dem skal vi være med til at udvikle. Den eneste betænkelighed, jeg har ved de nye opgaver er, om vi har ressourcer til det. Men her må opgaven jo være at skaffe dem«, siger Lars Normann Jørgensen. Som Politiken skrev i søndags, har blandt andet det britiske tidsskrift The Economist i en leder udtrykt bekymring for, om Amnesty med sine nye opgaver kommer til at fremstå mere politisk og dermed svækker sig selv. Den bekymring deler Lars Normann Jørgensen ikke. »Det er en risiko, som Amnesty altid har måttet leve med. Senest i sagen om den israelske ambassadør i Danmark Carmi Gillon, hvor nogle mener, vi har været anti-israelske, mens vi har stået fast på retten til at kritisere tortur, uanset hvor den forekommer«, siger han.